Dansk i nullerne – 50 sproglige diagnoser

Sådan siger en præst i en radioudsendelse, Jørn Lund har lyttet til. Det er ganske
almindeligt spontandansk med tilløb, pauser, forbehold og alt det andet, der hører hverdagssproget til. Men indimellem kan det blive for meget, selv for en
sprogprofessor, der har lagt øre til ganske meget gennem sin karriere.

Da jeg læste ovennævnte passage i forlagets pressemeddelelse, kom jeg øjeblikkeligt til at tænke på en fantastisk inspirerende lærer, jeg havde engang i begyndelsen af 1970´erne på et 2-årigt kursus i dansk litteratur på Danmarks Lærerhøjskole (Haderslev). Han hed Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009), anmelder og gymnasielærer, og var langt fra nogen stor oratorisk begavelse, men ikke desto mindre formidlede han litteratur, litteraturglæde og litteraturinteresse til den helt store guldmedalje. Aldrig hverken før eller siden har jeg mødt en så inspirerende litteraturunderviser, der afsatte en langtidsvirkende effekt i den unge lærer Rasmussen. Så selv om formidling kan se underlig ud på skrift, så er det gløden og den smittende glæde, der er det altafgørende. Begge dele havde Steffen Hejlskov Larsen til fulde!

Og det har Jørn Lund så sandelig også, Han er en mere end dygtig formidler, en mild og præcis sprogrevser med et fantastisk øre for det danske sprog. Man hører (tydeligt) hans stemme, mens man læser teksterne, hvor han stiller skarpt på det danske sprog i nullerne - årtusindets første årti – hvor vi danskere lærte at sms'e, google, powernappe og speeddate. Og en tid, der med sine mange klicheer og distance¬blænderord gav vilde udslag på Jørn Lunds indre floskomat – nyt ord! – og ofte gav ham lyst til at uddele ti-stille-plastre, der i øvrigt er blevet lanceret af forretningskæden Tiger!

Spændvidden er stor, når Jørn Lund gør sproglig status og undersøger de
forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger. Han skriver om huden som kommunikation, han skriver om en fledføring, en person, der på grund af alder, sygdom eller anden svaghed overdrog sin ejendom til en anden, mod at denne optog ham i sit hus og sørgede for hans underhold. Han skriver om tidsmord, et godt ord for misbrug af den tid, vi har til rådighed.

Jørn Lund bryder sig ikke om ordet fed, altså brugt på den fede måde, men i stedet for bare at harcelere over tidernes fordærv præsenterer han i stedet ikke mindre end 52 alternativer til ordet fed. Sådan!

Ind imellem kommer der også en kultiveret, men skarp og præcis kritik af regeringens rangordningspolitik, der efter Jørn Lunds mening ikke giver nogen mening. Som om konkurrence var et vidundermiddel, fnyser han (næsten). ”… Enhver ved jo, at elevernes forudsætninger kan være meget forskellige fra skole til skole.” (side 20) Også i ungdomsuddannelserne er man i stigende grad optaget af karaktergennemsnit. ”… Man er kommet så langt ud, at et moment i den såkaldte resultatkontrakt, rektor indgår med sin bestyrelse, er elevernes karaktergennemsnit, som altså har indflydelse på rektors aflønning.” (side 20) – Og det er naturligvis ganske vist!

Det er strålende, præcis, levende og kreativ formidling, som det har været en nydelse at læse! Bør naturligvis anskaffet til skolebiblioteket (lærerhylden), men de ældste elever kan sagtens læse med.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2011.