Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Danskernes egen historie

Det samlede salg af de to historiske filmserier ”Danskernes egen Historie” og ”Danmarks Historie” fra Substanz har nu rundet mere end 600.000 eksemplarer. Det er åbenbart sådan, at når krisen kradser skuer vi tilbage. De seneste måneders finansiel uro og krisestemning har accelereret salget af historierne om vores nære fortid. Filmene giver os åbenbart identitet, tryghed og fællesskabsfølelse. Det er kriseterapi på tv, skriver filmselskabet Substanz.

Anmeldelser

36 historiske DVD'er, 5 bøger og et brætspil
Substanz

Substanz er ejet af Nordisk Film, Mosedalvej i Valby.

Billeder fra udgivelsen og informatio om Danskernes egen Historie og Danmarks Historie.

Billedmaterialerne kan frit benyttes med kildeangivelse.

De seneste måneder er salget af Substanz’ historiske film i serierne ”Danskernes egen Historie” og ”Danmarks Historie” eksploderet. På rekordtid er der blevet revet næsten 100.000 eksemplarer af filmene ned af hylderne i butikkerne, og forklaringen ligger snublende nær: i nedgangsperioder længes vi tilbage til det velkendte og trygge - og de historiske film fortæller historien om, at vi også har overkommet tidligere kriser.

– Gennem de sidste 6-8 uger – hvilket svarer ret præcist til den tid, hvor krisestemningen, finanskrisen og frygten for arbejdsløshed har sat sig i det danske samfund – har vi oplevet en stærkt stigende interesse. Jeg tror, at krisestemningen får os til at længes mod gamle dage hvor alting var bedre - også selv om det ikke nødvendigvis var bedre, siger Troels Uhrbrand Rasmussen fra Substanz.

Den store efterspørgsel efter DVD’erne med de autentiske filmklip, om danske hverdagshistorier er også et udtryk for en generel stigning i danskernes historieinteresse, især interessen for den nære fortid, som vores forældre og bedsteforældre levede i. Men danskernes historieinteresse er ikke noget nyt, interessen for fortiden har også tidligere i danmarkshistorien præget samfundet.

– I perioder med lav konjunktur kan historien fungere som livets læremester, og folk søger svar i fortiden. Det samme fænomen så man f.eks. i 1800 – tallet, hvor Danmark gik bankerot, og hvor man genopfandt historien om danskerne og fik Guldalderen, siger Rasmus Dahlberg, som er historiker og adm. direktør for Det Historiske Hus/Complx i Odense. Han har desuden fungeret som historisk konsulent for Substanz i forbindelse med produktionen af ”Danskernes egen Historie” og ”Danmarks Historie”.

At træffe valg i krise tider kræver ekstra omtanke. Ofte træffer man valg på baggrund af den historie og erfaring, man fra livet – og tidligere kriser. DVD’ernes autentiske tilbageblik er med til at give os svar og en rød tråd i livet. Der er altså ikke noget at sige til, at vi ikke kan lade være at købe og gense serier som ”Matador”, ”Krøniken” og de autentiske DVD’erne med danskernes egen historie.

Det er ikke kun i Danmark, at skildringen af den nære historie er slået an. ”Danskernes egen Historie” er eksporteret til Norge, Sverige og Finland, og senest har Færøerne fået ”Færingernes egen Historie”. Foruden historiske film udgives der bøger og spil under navnet ”Danskernes egen Historie”.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2008.

Kilde: Pressemeddelelse fra Substanz