”Date med en engel”

Tre drenge fordriver tiden i Københavns gader med et heftigt misbrug. Hovedpersonen ser verden som en film, han selv skaber, men den er samtidig en labyrint, han farer vild i. En nat møder han Miriam. Hun ligner en engel. – ”ikke en med vinger og alt det der fis” – men den perfekte date, som han falder pladask for. Men kan man blande evig rus og kærlighed? (Nej!)

”Kærestesorger og abstinenser har det til fælles, at man kan dø af dem,” siger jeg (hovedpersonen Danny. Red.) køligt og puster på min te. Lars Martin tænker igen. Jeg har ikke lyst til at høre, hvad han kommer frem til, så jeg skynder mig at spørge ham: ”Hvis det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket?”

Det er en interessant, spændende og vigtig roman, men det er ikke en roman, man bliver glad i låget af at læse. Det er rent ud sagt utroligt, hvor ukritisk de unge hovedpersoner er m.h.t., hvad man putter ind imellem læberne og snuser ind igennem næseborene. Det skulle i dag være lettere at bestille stoffer til levering end at bestille en pizza til levering! - Og det er ganske vist! – men hvad gør vi ved det?

Men når det er sagt, så er det selvfølgelig indlysende, at personerne ikke har det godt – for nu at sige det mildt. Og det er glimrende beskrevet i ”Date med en engel”, som indirekte forklarer hovedpersonens forvirrede familiemæssige baggrund. ”Date med en engel” er en både velskrevet og dramatisk ungdomsroman.

”Date med en engel” er skrevet retrospektivt. Danny ender ikke uventet på et psykiatrisk hospital, og det er her, han ser sit liv som en film. Kompositionsmæssigt veksles mellem realoplevelser og hovedpersonens filmiske beskrivelse ved hjælp af forskellige skrifttyper.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Januar 2008.