”Den forkerte død”

I ”Dødens terning” (2007) – andet bind – vendte Filip tilbage til livet efter de mange oplevelser i ”Djævelens lærling”, og minderne fra dengang sidder dybt i ham. Han savner sine venner i Helvede, især pigen Satina, men pludselig får han en mulighed for at komme tilbage. Hele underverdenen - og livet selv - er blevet ramt af en katastrofe. Dødens terning er blevet stjålet, og blandt menneskene breder udødeligheden sig. Manden med leen kræver Filips hjælp. Men i Dødens kælder gør Filip en frygtelig opdagelse, da han ser sin mors timeglas …

I ”Den forkerte død” bliver Filip en dag uforvarende skyld i, at hans særlige plageånd, Søren, dør, før hans tid er omme. Det var jo oprindeligt Søren, der var udset til at blive Djævelens lærling. Filip må derfor vende tilbage til Helvede for at finde Søren og hente ham hjem til livet og hans rigtige død. Det gør han ved at tage den samme slags pille som Søren, der lidt tidligere har snuppet en i Filips pennalhus. Piller, han fik med hjem i ”Dødens terning”. Men i Helvede har meget forandret sig, og end ikke Filip kan forestille sig den sælsomme, fantastiske og forfærdelige rejse, der venter, og som denne gang bringer ham hele vejen til Paradis, hvor han endnu en gang forsøger at møde sin far. Det er lige ved at lykkes, men faderen er uheldigvis ikke hjemme. Faderen bor et helt vidunderligt sted – lige ved siden af forfatteren (Astrid Lindgren), der har alle sine herlige børnelitterære børn løbende omkring sig – men vi utålmodige læsere må altså forberede os på i hvert fald ét bind mere af ”Den Store Djævlekrig”. Det går såmænd nok, fordi det er strålende underholdning, gys, humor og stor fortællekunst i en yppig blanding – og hvem vil ikke gerne have mere af det?

Gud er i de senere år kommet rigtigt godt med i børnelitteraturen, fx i Oscar K.´s og Lilian Brøggers ”De skæve smil” og i samme forfatters og Dorte Karrebæks ”De tre”-serie og ”IDIOT!”. Også i ”Den forkerte død” spiller han en vigtig rolle. Det er faktisk stor, stor humor, og Kenneth Bøgh Andersen bevæger igen elegant ind over det, man kunne kalde ”hovedaftalen” mellem Gud og Djævelen, om fordelingen af magten mellem de to ”hovedorganisationers” ledere. Det er både morsomt, bidende og herligt respektløst.

I ”Dødens terning” var udødeligheden til debat. I ”Den forkerte død” sætter Kenneth Bøgh Andersen spørgsmålstegn ved Guds barmhjertighed, bl.a. ved at fortælle om Filips møde med go´e, gamle Noa. Det er på én gang kostelig humor og dyb alvor. Var Noa miljøforkæmper eller bare en, der ville redde sit skind på bekostning af andre? Noa er i en sørgelig forfatning, da Filip møder ham. Han plages af dårlig samvittighed over, hvad han har gjort, selv om Gud ganske vist reddede ham fra at drukne.
”Men det var vel … godt?” spurgte Filip forsigtigt. ”Var det ikke?
”Godt?” gentog manden og hævede stemmen en anelse. ”Godt? Kun en djævel vil kalde sådan en grusomhed god. Ved du, hvad jeg gjorde, efter vandet havde trukket sig tilbage, og det hele var ovre? Ved du, hvad jeg gjorde som det allerførste?”
Filip rystede på hovedet.
”Jeg drak mig døddrukken. Og jeg forbandede mig selv og min slægt og den Gud, der med et fingerknips havde lagt verden øde. Jeg så verden drukne og dø, forstår du det? Jeg hørte verden skrige. Hørte den blive stille…” (side 96)

Der er smæk for skillingerne i ”Den forkerte død”. Filip møder selvfølgelig uhyrer, gragorner, m.m. – og ”Den forkerte død” er fuld af intriger, voldsomheder, uhygge og spænding. Fx har Lucifer stadig ikke fået ro i rækkerne, og mon Filip finder Søren? Ja, det gør han, men hvad der så videre sker, vil man formodentlig kunne læses i bind 4, hvor Filip altså bare må møde sin far i det smukke himmelske landskab.

Kenneth Bøgh Andersen boltrer sig i sit univers, han låner fra Bibelen og mytologierne, og det hele er komponeret på overraskende og kreativ vis – og med effekter, der ind imellem næsten tager pusten fra læseren, for det er selvfølgelig først og fremmest en fantastisk roman, hvor alt kan ske. Der er energi og stramhed i sprog og handling, idérigdommen bugner, og jeg glæder mig allerede til bind 4!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
April 2009.