Der er bare ikke rigtig nogen
”Der er bare ikke rigtig nogen…” – de ord bruger mange unge, når de skal forklare, at de er ensomme, og det er også titlen på en ny – og glimrende antologi om unge og ensomhed, der udkom i juni 2007.
Anmeldelser
”Der er bare ikke rigtig nogen…”
- en antologi om unge og ensomhed
Redigeret af Annette Wiborg
Ventilen, 2007
205 sider.
Antologien indeholder 14 forskellige indlæg, der hver på sin måde belyser ensomhedsproblematikken. Man kan læse de unges egne historier, man kan få overblik over, hvor forskningen står på området og – ikke mindst – få forskellige bud på, hvordan man som rådgiver, pædagog, lærer, frivillig eller noget helt andet kan være med til at afhjælpe problemet.
Det barske ved ensomhed er, at det er i forhold til andre. Alenehed derimod er i forhold til en selv. Den amerikanske psykoterapeut Irwin Yalom opererer med fire ”eksistentialer” – eller ”uhyrer”, som mange ofte opfatter dem, nemlig…
• Døden
• Aleneheden
• Friheden
• Meningen
Aleneheden er karakteriseret ved, at det udelukkende er en selv, der kan træffe en afgørelse. Det er tilværelsen skåret helt ind i benet, et livsvilkår, at man selv må træffe de store beslutninger i ens liv. Man kan ikke lægge sådanne eksistentielle afgørelser ud i plenum. Det er en selv og kun en selv!
Ensomhed er lige så farlig for helbredet som cigaretrygning, skriver man på hjemmesiden
Rent statistisk kan man nemlig påvise, at mennesker, som er udpræget ensomme, har en lige så høj risiko for tidlig død som mennesker, der ryger 20-30 cigaretter om dagen.
Der findes ingen tal for hyppigheden af ”ensomhed” i Danmark, men der er forskellige indicier for, at det kan være et relativt større problem i Danmark sammenlignet med især sydeuropæiske lande.
I en ny oversigtsartikel af amerikaneren James House - en af verdens kendteste sundhedsforskere - om sammenhængen mellem ensomhed og helbred – hvori han fastslår den omtalte lighed mellem ensomhed og cigaretrygning som trusler mod helbredet – har han rejst spørgsmålet om, hvordan det kan være, at ensomhed så udpræget er forbundet med en alvorlig helbredsrisiko.
Han nævner selv følgende tre muligheder:
1) For det første er det muligt, at vi mennesker fra naturens side er født med et stærkt behov for tæt og positivt samvær med andre, og hvis dette behov for menneskelig kontakt dagligt frustreres, fordi vi er blevet ensomme, så er det muligt, at der opstår en vedvarende stress-tilstand, som i sig selv kan være skadelig for helbredet.
2) For det andet kan det være, at ensomhed betyder mindre modstandskraft mod andre kilder til stress i tilværelsen. Mange undersøgelser viser, at de mennesker, der udsættes for alvorlige belastninger – tab, trusler eller konflikter – og som kan få trøst, gode råd og praktisk hjælp fra deres nærmeste, kommer lettere og hurtigere ud af den pågældende stress-tilstand.
Ensomme mennesker, der savner denne form for menneskelig hjælp og støtte i nødens stund, kommer derfor til at lide længere under livets forskellige belastninger og bliver måske af denne grund lettere syge.
3) Mennesker, der har kontakt med flere familiemedlemmer og gode venner, bliver ofte ”presset” til at leve mere sundt, når omgivelserne tilskynder de pågældende til f.eks. at lægge cigaretterne på hylden, at motionere mere, at drikke mindre eller at spise mere sundt.
Til disse tre selvstændige forklaringer på forbindelsen mellem ensomhed og svækket helbred kan man i øvrigt også tilføje en fjerde mulighed. Det har nemlig i adskillige undersøgelser vist sig, at ensomhed ud over at være forbundet med risiko for et dårligere fysisk helbred også giver større risiko for psykiske sygdomme, især depression.
Og da de fleste psykiske sygdomme – ikke mindst depression giver større risiko for selvmord, ligger der også heri en mulig forklaring på, hvordan ensomhed – via psykisk sygdom – kan føre til en kortere livslængde. (Kilde: http://www.psykoweb.dk/research/livsstil2.htm)
”Der er bare ikke rigtig nogen…” er en meget fornem antologi med masser af vægtige artikler – ikke mindst af de unge selv, der bl.a. skriver om ”Kampen for at være den, man er”, ”Lykke og mine usynlige venner”, ”Alene med sorgen”… Der er artikler af gode og gedigne navne som Tine Bryld, Ida Koch og Per Schultz Jørgensen samt en række andre velskrivende folk. Artiklerne om og med de unge vil sagtens kunne bruges i undervisningen i folkeskolens ældste klasser.
Bogen er et absolut must til lærerbiblioteket, til studiekredse, osv., når det drejer sig om at finde ud af, hvordan man opdager ensomme børn og unge – og hvordan man kan bringe dem ud af ensomheden.
Ventilen har tidligere udgivet undervisningsmaterialet ”Fortællinger om ensomhed” (elev- og lærerhæfte), hvor unge fortæller om deres oplevelser med ensomhed.
Læs mere på: www.ventilen.dk.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

