"En lille bog om det hele"

Historien starter på et hospital, hvor en dame – ”Damen var min mor.” – føder en lille dreng. ”Der var også en mand, det var min far.” Der er naturligvis mange, mange forhåbninger til det lille væsen, der lærer en masse ting: at sige ja og nej og rumraket, at cykle og lade som om, han bliver glad for julegaven. Så bliver moderen og faderen skilt, og samværet med faderen glider langsomt ud.

”For resten havde vi også en hund. Jeg skulle gå med den hver dag, men den var så stærkt at det mere var hunden der gik med mig…” 

Hunden hed for øvrigt Skipper!

Så kommer drengen i skole, men den svarer ikke helt til drømmene om, at ”I første time skal vi have karrusel.”  Matematiklæreren synes, at han er en dummernik, dansklæreren synes, at han skal lære at tale højere, og gymnastiklæreren synes, han er et skvat. De andre børn driller… Heldigvis er der også noget, der hedder fjernsyn og et program, der hedder ”Bonanza”.

Om natten får han mareridt, og farmor kan til sidst ikke huske, hvad han hedder.

”Jeg tænkte at livet ville være så forfærdeligt her hele livet.”

Heldigvis går det ikke så galt, for drengen får pludselig en ven, der bliver kaldt Nys, selv om han vist nok hedder Peter. Og Nys har samme størrelse, de samme vanskeligheder i skolen, men et venskab betyder ALT. Underligt nok vokser både jeg-fortælleren og Nys, og pludselig kan Nys sove uden, at lyset er tændt, og drengen kan pludselig læse en tyk bog, osv.

”Jeg voksede faktisk så meget at jeg til sidst blev en voksen mand.”
”Jeg blev en voksen mand et arbejde.”
”Jeg blev en voksen mand der tjente penge nok til at købe mig en bil.”
”Jeg blev en voksen mand der fik en kone, og hun kom på hospitalet og hun fødte en lille dreng.”

Snip, snap, snude, nu er historien ude – og en anden kan begynde, og det gør den: Sønneke kommer i skole, og så må han også igennem alle besværlighederne…

En sørgelig historie? Aldeles ikke, for det er i bund og grund en optimistisk historie. Livet skal nok blive fantastisk, er moralen – og det er jo ikke så ringe endda!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Oktober 2009.