Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Digter Andersens verden

En af de ting, der i hvert fald er kommet ud af fejre H.C. Andersen her i 2005, er et væld af spændende undervisningsmaterialer.
"Digter Andersens verden" er et af dem. Bag dette meget fine og inspirerende materiale står de to erfarne og kreative danskmennesker, Jonna Byskov og Marianne Keinicke, der oven i købet også har - og har haft igennem mange år - et godt og sikkert blik for den mere nutidige børne- og ungdomslitteratur.

Anmeldelser

”Digter Andersens verden”(Elevbog)
Af Jonna Byskov og Marianne Keinicke
Alinea, 2005
124 sider

”Digter Andersens verden” (Lærervejledning)
Af Jonna Byskov og Marianne Keinicke
Alinea, 2005
200 sider

Om

Se også

Se også temasiderne om H.C. Andersen.

Læs mere om Se også

"Digter Andersens verden" indgår i Alineas serie "Dansk i Midten" og præsenterer H.C. Andersens liv, forfatterskab og samtid gennem en bred vifte af forskellige tekster og emner. Eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med centrale eventyr, lyrik og selvbiografiske tekster. Det hele limes sikkert sammen af de to forfattere med fortællende tekster og smukke illustrationer.

Materialet lægger op til mange forskellige danskfaglige aktiviteter: læsning af eventyr, faglig læsning, kreativt tekstarbejde, drama, billedarbejde og arbejde med musik og sangskrivning. Bl.a. har eleverne mulighed for at skrive deres egne sangtekster til melodier, som er med i Lærervejledningen både på CD og som noder.

Lærervejledningen bugner af ideer: relevante forløbsbeskrivelser, anvisninger, indfaldsvinkler, m.m. - samt en artikel af Niels Birger Wamberg om H.C. Andersens liv og værk. Men de to forfattere "overtager" ikke undervisningen. Der er masser af plads for dansklæreren på mellemtrinnet til at sætte sit eget personlige præg på et undervisningsforløb om H.C. Andersen, og materialet vil naturligvis også være relevant at bruge efter jubilæumsåret.

En god og gennemarbejdet guldgrube af et undervisningsmateriale.

Bent Rasmussen, august 2005

Andre H.C. Andersen-udgivelser i 2005

* "Billedbog uden Billeder". Tekst: H.C. Andersen. Ill.: Ib Spang Olsen. Forlaget Vangsgaard.
* "Danmarksrejsen" Af Mitsumasa Anno. Oversat af Pia Juul. Høst.
* "Det er ganske vist" Tekst: H.C. Andersen. Ill.: Irene Hedlund. Klematis.
* "En foranderlig tid - Om H.C. Andersens samtid 1805-1875". Af Birgit Knudsen. Alinea.
* "Eventyr - Et udvalg". Tekst: H.C. Andersen. Ill.: Flemming B. Jeppesen. Gyldendal.
* "H.C. Anderledes". Af Rune T. Kidde. Forlaget Modtryk.
* "H.C. Andersens mor - Historien om Anne-Marie". Tekst: Svend Erik Sørensen. Ill.: Charlotte Clante. Branner og Korch.