”Elskede Peter”
Jette Varmer er seneste skud på stammen i en familie af stærke kvinder. Tipoldemor hed Johanna og var fra Småland (Læs "Johanna fra Småland" af Hjørdis Varmer, Forlaget Vadis, 2006), oldemor hed Anna, mormor hedder Ågot (og er nu 101 år gammel), og mor hedder - rigtig gættet! - Hjørdis (Varmer), så det er vel egentlig ikke så underligt, at Jette Varmer med disse aner i ryggen har turdet kaste sig ud i at skrive en roman over Anne Franks Dagbog, nemlig "Elskede Peter", der udkom i oktober 2006.
Anmeldelser
”Elskede Peter”
Glimt af Anne Franks liv
Jette Varmer
Vadis, 2006
344 sider
Jette Varmer tilbyder i øvrigt workshops med skoleklasser på 7.-9. klassetrin.
Læs mere på: www.jettevarmer.dk
Det er ret modigt gjort, men Jette Varmer slipper mere end godt fra det. Vi får selvfølgelig hele Anne Franks historie, Jette Varmer går tæt på forelskelsen og fortroligheden med den tre år ældre Peter van Els, der tragisk nok dør den 5. maj 1945, på det konfliktfyldte forhold til moderen og frygten for at være jøde under razziaerne i Amsterdam i krigsårene.
Men Jette Varmer lægger også behændigt nye vinkler ind over historien om Anne Frank. Først og fremmest gennem skoleveninden, den 1 år ældre Hannah Goslar, der faktisk er en af de sidste, der ser Anna Frank i live, inden Anne Frank dør af tyfus i foråret 1945. Bl.a. sørger Hannah Goslar for, at Anne Frank får en Røde Kors-pakke, som imidlertid bliver stjålet fra hende, men de to når lige at kigge på hinanden igennem et hegn i koncentrationslejren, hvor Anne Frank dør. Hannah Goslar overlever, bliver sygeplejerske og bor i dag i Israel.
En anden spændende vinkel handler om den unge hollandske kvinde Miep Gies, der yder en helt utrolig indsats både med hensyn til at skjule jøderne for nazisterne og hendes utrættelige indsats for at skaffe mad til de otte mennesker i baghuset i Amsterdam. Det er en helt utrolig, modig og imponerende indsats!
"Elskede Peter" indeholder desuden 40 siders glimrende appendiks, der sætter fokus på jødeforfølgelserne og personerne omkring Anne Frank - både før og efter afsløringen af det hemmelige skjulested.
Hvert kapitel har et citat til indledning, der enten tager afsæt i "Anne Frans Dagbog", Miep Gies-udtalelser eller andre personer med tilknytning til Anne Frank.
Der ligger en kæmperesearch bag "Elskede Peter" - én linie i romanen har været lig med 100 siders læsning, udtalte Jette Varmer i et interview i forbindelse med udgivelsen!
Det er flot gået!
Bent Rasmussen
Januar 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

