Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Emmely M” – en billedroman

Dansklærerforeningens "Billedromaner" er en spændende nyskabelse, der redigeres af idérige Kari Sønsthagen. De tre første romaner i serien udkom sidste år, nemlig "Jeg er Frede…" af Hanne Kvist (Ill.: Cato Thau-Jensen), "Kevins hus" af Katrine Marie Guldager (Ill.: Claus Rye Schierbeck) og Lars Bukdahls "Mars er for tabere" (Ill.: Morten Voigt). Nu har Dansklærerforeningen udsendt tre romaner mere, og de fastholder den spændende nyudvikling af fortællinger for 4.-7. klasserne

Anmeldelser

”Emmyly M”
Dorte Karrebæk
Ill.: Otto Dickmeiss
Dansklærerforeningen, 2005
56 side

Om

"Emmely M" er skrevet af Dorte Karrebæk - hun er også en strålende og særegen forfatter - og bag illustrationerne står den spændende og originale illustrator Otto Dickmeiss.

Emmely M - M for MÅ IKKE! - er en - mildt sagt - uregerlig pige. På sin 10-års fødselsdag får hun en fin porcelænsdukke. En aften - lige inden Emmely M skal slumre ind - kommer der et "KLIK KLAK" fra dukken, der bliver levende og pludselig kan tale.
   "Må jeg give dig et godt råd?" gentog dukken henne fra skabet.
   "Ja", sagde Emmely M, "gør endelig det."
   Så vidt jeg kan se," sagde dukken, "så kommer du ingen vegne med din vildskab - du kommer bare tidligt i seng."
(side 12).

Emmely M skifter simpelthen identitet med dukken, og da faderen samtidig brøler, at nu skal der ske en ændring af de store, ellers……. Den nye identitet fører til stor ensomhed for Emmely M, mens dukken blomstrer og bliver mere og mere levende. Emmely M bliver jaloux, og en dag falder hun ned af trappen, og den ene hånd brækker af. Den bliver limet på, men så sælger forældrene dukken, der altså er Emmely M.
"…Nu sidder Emmely M i vinduet hos marskandiseren og venter på at blive solgt til en sød og velopdragen pige, som HUN kunne lære et og andet.

Bare vent…"
(side 54).

Og hvad kan man så lære af den historie? Hvor meget kan man egentlig ændre sig? Hvad er omkostningerne ved at ændre sig grundlæggende? At det er vigtigt at blive den, man er? Eller…?

Otto Dickmeiss tolker historien fornemt. Fx på et billede, hvor Emmely M netop har sagt ja til at bytte identitet med dukken. Ganske fint antyder han, at Emmely M begynder at krakelere. Han formår at få stor smerte frem i billederne. Det er både indfølt og flot!

Bent Rasmussen, juni 2005