”Far”
Der er masser af rod og høj fart i hjemmet, hvor jeg-personen – en dreng – bor sammen med sine forældre – eller i hvert fald moderen, der er helt i panik: hun kan ikke finde sin ene guldørering med den funklende brillant! Heldigvis dukker faderen – med vinger! – jo, du læste rigtigt! – op, og som den handlingsorienterede mand, han er, sætter han omgående en eftersøgning i gang.
Anmeldelser
"Far"
Tekst: Cecilie Bogh
Illustrationer: Thomas Balle
Gyldendal, 2008
32 sider.
Drengen og faderen suser af sted i mørket, og drengen bliver et øjeblik bange, fordi han engang har hørt en historie om en zombie. Inde i skoven, nu nede på jorden, er der fyldt med snegle på jorden og flagermus i luften. De to opdagere fortsætter dybere ind i skoven, og drengen bliver mere og mere betænkelig. Store fugle flagrer op og gør drengen skrækslagen, men pludselig stopper faderen med et ryk. Et sted inde i mørket kan man høre musik og stemmer, og de kan se et bål. Far og søn finder en robåd og stager sig over søen og lister op på land, så tæt på røvernes – for røvere er det nemlig – lejrplads som muligt. Og hvad ser de? I den tykkeste og mest frygtindgydende røvers enorme næsebor hænger guldøreringen med brillanten blinkende i lyset.
Pludselig er far og søn fanget, sønneke oven i købet bundet til et træ - men den handlingsorienterede far kaster sig straks ud i et slag strippoker med røverhøvdingen. Til sidst sidder faderen med alle 4 esser, og røverhøvdingen har kun underbukserne tilbage, hvor der i øvrigt for en sikkerheds skyld er anbragt et ekstra spar es. Røverne løser drengens reb, og far & søn flyver hjem.
”Tak for hjælpen,” hvisker jeg i mørket og smiler. Men min far er allerede fløjet videre.
Og det kan nok være, min mor bliver glad, da hun ud på natten kigger til mig, og hun ser mig ligge og knuge hendes elskede ørering.”
Cecilie Bogh giver lige historie et tankevækkende drej med sætningen ”Men min far er allerede fløjet videre.”
Historien er selvfølgelig en drøm, men den handler også om længslen efter en far. Er han død? - Thomas Balle har givet ham hvide vinger! - Eller lever han ikke længere sammen med mor og barn? Eller…? – Her er flere tolkningsmuligheder i en snak med det barn, man læser billedbogen ”Far” højt for.
Thomas Balle har tegnet sine karakteristiske langlemmede og lidt grovkornede figurer, der spiller godt op til Cecilie Boghs historie. I tegningerne indgår også mere collageagtige elementer.
Fin og kraftfuld billedbog!
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Oktober 2008.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

