Flow – Optimaloplevelsens psykologi

Arbejde er jo livets mening, hvis jeg må provokere lidt til indledning. I bogen, der er skrevet af Mihaly Csikszentmihalyi (MC), citerer forfatteren den skotske forfatter og historiker Thomas Carlyle (1795-1881) for følgende: "… velsignet er den, som har fundet sit arbejde; det vil være al den velsignelse, han behøver". Senere udvidede Sigmund Freud det lidt til: "Arbejd og elsk".

Det er en ualmindelig god og klog bog, som det har været en nydelse at læse. Den gør nemlig mange vigtige eksistentielle temaer fuldstændig krystalklare for læseren.

Fx fortæller forfatteren med det vanskelige navn at stave til, at uanset hvad ens baggrund er, findes der senere hen i livet masser af muligheder for at trække på fortiden. De fleste mennesker, der løber ind i komplekse livsproblematikker, husker måske et ældre menneske eller et historisk skikkelse, som de har beundret, og som har været et forbillede for dem. Eller man husker en læst bog, som afslørede nye muligheder for handling. For eksempel nævner MC en nu berømt socialforsker - der som stor dreng læste "To byer" af Charles Dickens - at han blev stærkt påvirket af det sociale og politiske kaos, som Dickens beskrev, at han her og nu - og med baggrund i sine forældres skæbne efter 1. verdenskrig - besluttede, at han ville bruge sit liv til at forsøge at forstå, hvorfor folk gjorde livet så elendigt for hinanden. Det er stadig en stor opgave at få løst!

En anden dreng, som var blevet opdraget på et barskt børnehjem, besluttede efter læsning af en fortælling af Horatio Alger (1832-1898), hvori en ligeledes fattig og ensom dreng skaber sig en tilværelse gennem hårdt arbejde og får en gunstig skæbne, at når denne dreng kunne, så kunne han i hvert fald også. I dag er denne dreng pensioneret bankmand og kendt for sin store godgørenhed.

Som boglæser er det vidunderligt med sådanne eksempler. Et andet sted skriver MC om den amerikanske psykolog Erik Erikson, der hævder, at "det sidste stadium i menneskets livscyklus rummer den opgave at opnå "integritet", at samle, hvad man har opnået, og hvad det ikke lykkedes at opnå, i løbet af ens liv, til en meningsfyldt beretning, der helt er ens egen. "Historie," skrev Thomas Carlyle, "er et koncentrat af utallige biografier."" (side 150)

Bogen er fyldt med en masse gode historier, om personer, der - på trods af mange dårlige odds - arbejder som heste på at komme i balance mellem at kede sig til døde og udfordre sig ihjel.

En historie - om italieneren Antonio Gramsci (1891-1937) skal med:
"Hvorfor er nogle mennesker i stand til at udvikle en sammenhængende formålsrettethed, mens andre kæmper sig gennem et tomt og meningsløst liv? Det er der naturligvis ikke noget enkelt svar på, for om en person vil opdage et harmonisk tema i oplevelsens kaos, afhænger af mange faktorer, både indre og ydre. Man har sværere ved at finde en mening i tilværelsen, hvis man er født vanskabt, fattig og undertrykt. Og selv det gælder ikke altid: Antonio Gramsci, der som filosof har beskæftiget sig med human socialisme, og som har haft væsentlig indflydelse på europæisk tænkning, fødtes som pukkelrygget i en elendig bondehytte. Under hans opvækst var faderen i fængsel i mange år (uretfærdigt viste det sig senere), og familien kunne næppe overleve fra dag til dag. Antonio var så sygelig som barn, at det siges, at hans mor hver aften gav ham hans bedste tøj på og lagde ham til at sove i en kiste, idet hun forventede, at han ville være død om morgenen. Alt i alt ikke nogen lovende start. Trods disse og mange andre handicap kæmpede Gramsci for at overleve, og det lykkedes ham endog at få en uddannelse. Og han standsede ikke op, da han havde opnået en vis tryghed som lærer, for han havde besluttet, at det, han virkelig ønskede af livet, var at kæmpe mod de sociale omstændigheder, som nedbrød hans mors helbred og ødelagde hans fars ære. Han blev efterhånden universitetsprofessor, medlem af parlamentet og en af de mest frygtløse modstandere af fascismen. Han døde i et af Mussolinis fængsler, men skrev til det sidste smukke essays om, hvor vidunderlig en verden vi kunne skabe, hvis vi holdt op med at være frygtsomme og grådige." (side 260)

Lektor Hans Henrik Knoop har udlagt flow på følgende måde:
Miljøfaktorer, der understøtter flow:
* Konkrete mål og håndterbare regler
* Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne
* Tydelig information om, hvor godt man klarer sig
* At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig

Personlige egenskaber, som understøtter flow:
* Evnen til at opstille håndterbare mål for sig selv - også når der ikke umiddelbart ser ud til at være noget at lave (selvledelse!)
* Evnen til at matche egne færdigheder og udfordringer
* Evnen til at "læse" feed back - også når den ikke fremstår helt åbenlyst
* Evnen til let at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret

Det er velgørende at læse en så dybt interessant bog om arbejdsglæde og livsengagement og at få en fuldstændig klar og tydelig fornemmelse for, at det ikke er sværere, end man kan være med - oven i købet på mange forskellige planer og niveauer.

En bog, man bør hente frem både, når der er overskud og underskud på "livskontoen"!

Bent Rasmussen, september 2005.