Fristilen

Pedro - hovedpersonen - går i 3. klasse og elsker at spille fodbold med Daniel og sine andre kammerater. Hver aften sidder hans familie med øret i radioen og lytter til nyt om deres land, hvor militæret har magten.

En dag ser Pedro, at Daniels far bliver ført bort af nogle soldater. Næste dag kommer en officer ind i Pedros klasse og beder alle børnene om at skrive en fristil om, hvad de laver sammen med deres familie om aftenen.

Og nu må Pedro selv svare på det spørgsmål, han engang stillede sin far: “Kan børn være imod diktatur?”

Pedro er helt klar over, at det gælder om at skrive neutralt, så han ikke afslører noget vigtigt af det, der foregår i hjemmet. Han skriver f. eks. ingenting om, at man lytter til radioen, og han er helt bevidst om neutrale vendinger, bl.a. skriver han: “… Bagefter sætter min far og mor sig hver aften i lænestolen og spiller skak, og jeg laver lektier…”

Han ønsker sig - naturligvis - en fodbold, hvis han får en præmie for sin fristil, og da faderen ser fristilen, siger denne smilende: “Ja, men så må vi hellere købe et skakspil for en sikkerheds skyld.”

Det er en meget stærk historie. Forfatteren benytter enkle og stærke billeder, og historien fortælles lavmælt. Det er en vigtig historie om, hvad der sker, når diktaturets metoder trænger sig helt ind i børns liv. Det må være helt fremmed for danske børn, men netop derfor er bogen vigtig!