Fucking forelsket

“Fucking forelsket” er en rigtig ungdomsroman for drenge, men piger kan sagtens læse med, hvis de f.eks. ønsker at blive lidt klogere på, hvad der foregår i pubertetsdrenges kringlede hjernevindinger. Romanen giver nemlig på sin originale måde et glimrende indblik i et sorgfyldt drengesind med stor overlevelseskraft. Det er de helt store følelser, der er på spil for hovedpersonen, den 15-årige Andreas, der bor sammen med sin far, Bjarne, og lillebroderen Filip. Moderen er for ikke længe siden død (af kræft), kun 38 år gammel. Nils Schou fanger tonen blandt tidens unge fint og fortæller med stor indlevelsesevne om Andreas´ barokke og rørende håndtering af så store følelser som forelskelse, kærlighed og død.

Som den naturligste ting af verden er Andreas hele tiden i dialog med moderen, der har taget bolig oppe hos Hr. G. - Gud forstås! Ikke desto mindre blander mor Judy sig ideligt med stor slagkraft i Andreas´ undertiden sær og mærkelige gøren og laden.

Og Andreas har hænderne fulde, må man sige. Faderen, der er kok, er som forstenet efter hustruens død, lillebroder Filip har mareridt og ender hver nat i Andreas´ seng, som han lige så sikkert hver eneste nat overtisser, men Andreas tøver ikke med at give lillebroderen en varm arm, og endelig påtager Andreas sig også “ridderrollen” for den jævnaldrende Monika, der konsekvent brækker sig til alle de fester, hun deltager i. Hun har det heller ikke let i sin tilværelse. Desværre for Andreas er hun kæreste med klassens leder Tommy P.

Til afslutning sker der en masse - barske & overraskende - ting, som det vil være synd at afsløre i denne sammenhæng.

Nils Schou lægger gode rammende sentenser og beskrivelser i munden på Andreas, og jeg faldt pladask for følgende Andreas-tanker om sex og porno (undskyld!):

“Jeg har set masser af porno. Da jeg var lille, så jeg pornofilm hos en kammerat jeg havde i Sønderborg. Han var søn af den mand, der havde restauranten, hvor Bjarne arbejdede. Vi så hundrede pornofilm sammen. Vi så mænd og kvinder der skreg og hylede og lavede gymnastik over og under hinanden. Hvorfor gjorde de det? tænkte jeg dengang. Skulle man virkelig arbejde så hårdt for at lave børn? Var der ikke en nemmere måde? De gjorde det i hvert fald ikke for deres fornøjelses skyld, det var helt klart. Der var aldrig nogen af dem, der smilede. Det var hårdt arbejde. Hvis det var det alle folk lavede, når de blev forelskede og liderlige og giftede sig, så var jeg klar over, at det ikke var noget for mig. Så hellere leve alene i fred og ro, i stedet for al den sved og alle de støn og pust. Sex så ud til at være en sportsgren, hvor folk sveder helt utrolig meget. Forhåbentlig er det sundt.” (side 19-20).

Flot portræt af en pubertetsdreng, der trods mange dårlige odds overlever en dyb krise!

Bent Rasmussen, 15.8.03