• Indhold

"Genfødt"

”Genfødt” er andet bind i trilogien Det Døde Land, en dystopi, hvor Josefine Ottesen giver sine skræmmende bud på, hvordan verden vil se ud efter Det Store Sammenbrud.

Anmeldelser

”Genfødt”
(”Det Døde Land” Bd. 2)
Josefine Ottesen
Høst & Søn, 2009
320 sider.

For ”Golak”, bind 1 i trilogien, modtog Josefine Ottesen Kulturministeriets Børnebogspris 2008.

Hvor musikken var i fokus i ”Golak”, er human engineering i fokus i ”Genfødt”. Altså er det muligt at skabe mennesker, at udstyre dem med specielle begavelser, kompetencer? Og er det muligt at give dem et evigt liv på det, der er tilbage af den blå planet, jorden? Det er i al korthed, hvad ”Genfødt” med Jonah som den altdominerende hovedfigur handler om.

På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort (han har som en anden Kain slået sin bror ihjel), prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham store fordele i krigsherrernes lejr, hvor han først bor et stykke tid, men det er en stakket frist. Først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten, folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse end den, By 21 tilbyder ham. Men det lette liv har en pris, og han begynder at ane den utroligt stærke styring, der ligger bag de højteknologiske og stærkt klasse- og lagdelte samfund. De forskellige lag lever under såkaldte skaller, der skærmer beboerne efter Det Store Sammenbrud. Samtidig bliver han mere og mere i tvivl om, hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig nært forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao, hvis udvikling han på et tidspunkt får ansvaret for?

Når man ser udsendelsen ”Sporløs” i TV, er det personens fantastisk drivkraft, der ligger i det at finde frem til en savnet mor eller far, der slår en med stor styrke. Det er som om, at de først vil føle sig som hele mennesker, når de finder frem til den savnede mor eller far. Det samme bliver langs ad Jonahs projekt i ”Genfødt” – og Taos ikke mindst. Tao, den lille, kloge og indsigtsfulde dreng, har i den grad fået færten af, at der er noget, han mangler for at blive hel! Det bliver spændende at læse bind 3, der MÅ knytte de løse ender sammen – hvis det da i det hele taget er muligt i den kaotiske verden, der fremstår efter Det Store Sammenbrud.

Der er unægtelig ikke meget at smile over i ”Genfødt”, men det er OK, for romanen er en overbevisende problematisering af en kaotisk verden, som menneskeheden ikke har passet godt nok på. Det er suveræn romankunst – og man kan kun have respekt for Josefine Ottesens fantastiske drive. Det er imponerende – intet mindre! Godt gået indtil nu – mens vi venter på bind 3!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Oktober 2009.

Om

Lyninterview

I forlagets pressemateriale har man medsendt et kort og interessant interview med Josefine Ottesen. Her følger et uddrag:

Ser du nogen tendenser i nutiden, som har medvirket til skabelsen af det fremtidsbillede, du tegner i Genfødt?
”Vi lever jo i en uhyre kompliceret verden, der er skabt af os selv - desværre uden en ansvarlig chef-designer! Der er i høj grad plads til forbedringer - både af os som art og af det liv, vi påtvinger planeten. Uanset hvor meget vi forsøger at få kontrol over tilværelsen, og uanset hvor mange mure, hegn og alarmer vi sætter op omkring vores liv, så sker der hele tiden noget uforudset. Alligevel knokler vi uanfægtet videre i forestillingen om, at det sikre liv uden død, sygdom og ulykke er liiiige om hjørnet! Og jo mere vi forskanser os, jo mere har vi at miste!
I vores del af verden kan vi nok ikke forestille os, hvor ringe vilkår mennesker lever under andre steder. Når jeg beskriver livet i krigsherrernes lejr, er det jo ikke fremtid - det er tilværelsen i dag for masser af mennesker andre steder på kloden! I den anden ende af skalaen er der heller ikke ret langt fra det liv, vi lever i vores del af verden og til den måde, de lever på i By 21. Måske kan vi endnu ikke blive så gamle, men det er kun et spørgsmål om tid. Forskerne ved allerede nu hvilken del af generne, der ælder os. Så når de får fikset det, skulle der være mulighed for livslængder i bibelsk format.”

Hvorfra har du hentet inspiration til Genfødt?
”I mange år har jeg været optaget af, hvordan lærings- og kreative processer opstår og udvikles, og i den sammenhæng har jeg forsøgt at følge med i den nye viden, der er dukket op i hjerneforskningen. Det er klart, at den undren og nysgerrighed også skaber en trang til at inddrage disse temaer i snakken om, hvad godt menneskeliv anno det 21. århundrede er. Derudover er forestillingen om kampen mellem kaos og kosmos nok næsten lige så gammel som menneskeheden selv, og historien om dem, der bliver reddet/født/genfødt og starter en ny verden, er den ældste fortælling i verden. Der er nok af inspiration at tage af - og koblet sammen med fantasien om, hvor vores teknologiske udvikling kan føre os hen, er der en god basis for at fortælle en spændende historie.”

Hvorfor har du kaldt romanen Genfødt?
”For Jonah er det som at få et helt nyt liv, da han bliver lukket ind i By 21. Samtidig spiller ordet også på forståelsen af, at gen er lig DNA. Så hvis du lægger trykket på den rigtige måde, er han ikke alene genfødt, men også genfødt. I bind 2 får han endelig vished om, at han er et rigtigt menneske - i hvert fald genetisk set. I bind 3 er det ikke sikkert, at gener er nok til at bevise, at han er et menneske.”

I Golak var det musikken, der drev Jonah – hvad er det i Genfødt?
”Jonah har et dybt ønske om at forstå, hvordan verden hænger sammen i alle aspekter, hvilket drev ham til at gå i gang med orglet i bind 1. På samme måde er hans ustyrlige nysgerrighed efter ny viden og nye forståelseserobringer en fuldstændig fundamental del af hans natur. Derfor er det næsten umuligt for ham at takke nej til ny indsigt.”