Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Hånden fuld af digte

”Hånden fuld af digte” består af syv forløb, der er målrettet 3.-5. klasse. Forløbene handler om elevernes liv lige nu og om at tage sproget på ordet.
Bogens 63 digte viser den lyriske genres væsentligste kendetegn i børnehøjde – og lad det være sagt med det samme: det er endnu et pragtfuldt undervisningsmateriale fra det kreative forfatterteam Jonna Byskov og Marianne Keinicke.

Anmeldelser

”Hånden fuld af digte”
Af Jonna Byskov og Marianne Keinicke
Alinea, 2007
68 sider

”Hånden fuld af digte”
Lærervejledning
Af Jonna Byskov og Marianne Keinicke
Alinea, 2007
127 sider + 17 kopisider + CD.

Om

Undervisningsmaterialet lægger op til varierede tilgange til det at læse, lytte til - og ikke mindst – selv skrive lyrik. Det er inspirerende og kreativt og rummer et utal af ideer til inspiration for både elever og lærere.

De syv forløb handler om…
1) Lige midt i er digte og illustrationer om børnenes liv her og nu, om glæder, sorger, venskab, forelskelse og om selve livsfølelsen.
2) Navnetosserier tager udgangspunkt i børnenes egne navne og tager fat på rim rytme og klang.
3) Se! Sne! SNE! Handler om vejret, naturen og legen.
4) Billeder af verden – en verden af ord tager udgangspunkt i fire naivistiske malerier og fører hen til undersøgelser, leg og eksperimenter med sprogets poetiske funktion.
5) Hus og hjem består af tre delforløb, der tager afsæt i fire kunstbilleder, digte om og en illustration af at være en del af en familie og en novellefilm (”Tro, håb og Batman”), der handler om en dreng, der mister sin far.
6) Solen – lys og liv indeholder fire myter og klassiske sange og salmer.
7) Ord kan digte består af syv formmæssigt forskellige digte, og der lægges op til eksperimenterende sprogarbejde.

Lærervejledningen er en guldgrube for læreren og rummer masser af aktiverende og inspirerende ideer.

CD´en indeholder 8 digte af Poul Larsen, der om nogen har vist, at han er mere end ferm til at skrive digte for børn.

Et dejligt undervisningsmateriale med masser af godt arbejde i!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
August 2007.