Folk på Hærvejen – glimt fra Hærvejens historie
Illustrationerne i bogen er akvareller, der er malet som modeller til et 10 meter langt vægtæppe, broderet af Mejlbygruppens 16 kvinder.
Tæppet kan ses i Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg.
Anmeldelser
”Folk på Hærvejen – glimt fra Hærvejens historie”
Illustrationer og tekst af Inga Linde Jensen
Tilrettelæggelse: Jørgen Kjær Poulsen
Viborg Forlaget/Viborg Turistbureau, 2010
28 sider.
NB: Kan kun købes i Viborg Turistbureau. Tlf. 87 87 88 88.
Om
Om illustratoren/forfatteren
Inga Linde Jensen (f. 1919) tegner.
Debut i bogform i 1982 med ”Æblekager fra den gamle skole”.
Hun har udgivet følgende bøger:
• Æblekager fra den gamle skole, 1982
• Min jyske landsby, 1983
• Bær og frugt fra den gamle skole, 1985
• Blomster og vaser i den gamle skole, 1987
• Moster Milles hjemmelavede konfekt, 1993
• Artiskokken på 43 måder, 1996
• Dengang på Slottet, historisk roman, 1999
• Et hus og en have, 2000
• Suppegryden fra huset på landet, 2002
• Jeg fandt nogle billeder (fra 1840 til 1940), 2002.
Illustrationerne og teksterne fortæller om Hærvejens historie. Vi hører om posten, den første brevpost blev i 1624 bragt ud af bude til fods. Vi hører om bronzepiger, som man kender fra gravene. Der fortælles om Grathe Hede og mordet på Svend, der sammen med Knud og Valdemar kæmpede om magten, og der fortælles om den smukke by Viborg. Vi hører også om spedalske og pilgrimme. Sidstnævnte valfartede til både Rom og Santiago de Compostela.
Jydepotter har også fået et afsnit. De blev faktisk eksporteret pakket i lyng og kørt sydpå. Hærvejen var især vigtig for eksporten af okserne, og i den forbindelse indtog kroen en vigtig rolle.
Inga Linde Jensen fortæller også om helligkilden, hvor folk søgte helbredelse, og vi hører om transportmidlet kareten. Det var også ad Hærvejen, at Kong Valdemar foretog sit vilde ridt mod Ribe, hvor han finder dronning Dagmar død. Endelig hører vi også om handelsmanden og den dynamiske by, Hedeby.
”Folk på Hærvejen” er fine glimt fra Hærvejens historie og en lille fornem udgivelse, der sagtens kan bruges på skolebiblioteket som en introduktion til fx en tur på Hærvejen enten pr. cykel eller pr. apostlenes heste.
Inspiration fra Sverige
Billedtæppet er 10 meter langt og en meter højt, og det består af 11 store billeder fra hverdagen langs Hærvejen for 1000 år siden og fremefter: med pilgrimsrejsende, studedrivere og handlende, herskaber, soldater og fattigfolk. Nedenunder er en serie af billeder med mindesmærker langs Hærvejen: Viborg Domkirke, Jellingstenene, Immervad-broen, osv. Motiverne er som nævnt ovenfor overført på hørlærred fra akvareller malet af kunstneren Inga Linde Jensen fra Vedslet ved Hovedgård.
Inspirationen fandt Mejlby-gruppen i Sverige. Jean Donner, der er projektleder i Mejlby-gruppen, havde hørt om en gruppe kvinder, der broderede motiver langs en pilgrimsrute fra Ransby i Värmland til Nidaros Domkirke i Tronhjem.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2010.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

