Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Haiku”

Forfatteren, maleren og komponisten Ole Bundgaard har skrevet haiku, siden han var 16 år. Nu har han skrevet den første danske lommekalender med haiku-digte, et for hver af årets 365 dage - og hvilken herlig udgivelse!

Anmeldelser

”Haiku - 365 nye danske haiku”
Ole Bundgaard
Forlaget Nielsens, 2006
384 sider


Haiku er en digtform, der har sin oprindelse i Japan. Tidlige former kan dateres tilbage til 900-tallet, men haiku-digtet finder først sin endelige form omkring år 1600. Et klassisk haiku består som hovedregel af tre linier med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser, i alt 17 stavelser, og det er altid skrevet i nutid. Der er også indholdsmæssige regler, nemlig at der skal være et stykke konkret natur beskrevet. Desuden skal der i et haiku være en begivenhed, en udvikling. (Kilde: "Hvad er haiku?" side 375-376)

Det er sprogligt en sand fornøjelse at pløje sig igennem Ole Bundgaards haiku-digte. Han sprudler og leger, og så er det en smuk og enkel bog, hvor datoen er placeret øverst på siden og med haiku-digtet placeret med smuk typografi nederst.

Ole Bundgaard - f. 1947 - har skrevet haiku siden 1963, og i de forløbne godt & vel 40 år er det blev til mere end 2500 haiku! Han er en drivende kraft i Dansk Forfatterforenings haiku-netværk, hvor han er ansvarlig for netværkets hjemmeside: www.haikudanmark.dk
Man kan desuden læse om forfatteren, musikeren og maleren på: www.olebundgaard.dk

Lad os tage Haiku-digtet fra anmeldelsesdagen den 14. november:

En tidlig morgen
sidder og ser udover
vandets grå tavshed

Og hvad med den 24. december, der nærmer sig med hastige skridt?

Nu kommer julen
med nisser og juletræ
gud ta´r på ferie

En oplagt julegaveidé!
Glædelig jul!


Bent Rasmussen
November 2006.