”Heksen i månen”

De første af de fem eventyr handler om den onde heks, der snyder sig til en søn og bliver fanget af månen, og når det er klar nat, kan man nemt se hende sidde oppe på månen med sin kost og spand.

Det andet eventyr handler om solens datter, som man kan få for et kys, men hvis man ikke retter sig efter de udstukne regler, ja, så mister man hende igen. Det er faktisk også derfor, at samerne siden den dag, hvor den mandlige hovedperson svigtede aftalerne, har haft svært ved at tæmme rensdyrene. Og samerne har aldrig glemt, hvem de har fået renerne fra. Derfor kalder man rensdyrene for ”solens gaver”.

Det tredje eventyr handler om den stærke og onde stalo. En stalo ligner et menneske, men er stærke og onde og kan heksekunster. Man forsøger at få staloen til at flytte væk og må til sidst gribe til drastiske midler for at få ham fjernet.

Også der fjerde eventyr har en stalo som hovedfigur. Det handler om en stalo, der er glad for bjørnekød, men elsker at spise små småbørn. En modig same gør det af med hele stalo-familien og finder oven i købet staloens sølvbeholdning. Og siden har samebørnene kunnet lege frit og uden fare.

Det sidste eventyr handler om en mand, der bliver til en bjørn. Det finder hans kone ud af, hun vil hjælpe ham, men bliver også selv omskabt til en bjørn. En dramatisk redningsaktion udspiller sig, hun bliver til menneske igen, men når ikke at få sin ene pote ind på det bjørneskind, der skulle omskabe hende til et menneske igen. Derfor må hun resten af livet slæbe på en pote i stedet for en fod.

Eventyrene er fortalt af Michéle Simonsen (f. 1941), der er tidligere folkemindeforsker, og det er Pia Falck Pape, der har illustreret i sort/hvide stregtegninger.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Januar 2008.