"Historiens Ildsjæle"

Biografi

Nils Hartmann er født i 1941 og vokset op i Præstø. Han tog realeksamen i 1958 og uddannede sig herefter som toldassistent, men fandt så ud af, at han ville en anden vej. Startede på Vordingborg Seminarium og blev lærer i 1968. Han arbejdede en årrække som lærer. Sideløbende med lærerjobbet har han været skolekonsulent på Amtscentralen for Undervisningsmidler i Næstved (1971-1985) og undervisningskonsulent for UNICEF Danmark (1969-1995), men har siden 1995 udelukkende arbejdet som forfatter.

Verdens børn
Nils Hartmann har lige fra begyndelsen af forfatterkarrieren næret en stor og oprigtig interesse for ”verdens børn”. Især arbejdet som undervisningskonsulent for UNICEF Danmark har bragt ham til mange egne af verden. Det har givet masser af inspiration til at formidle nogle af de mange indtryk, han har fået, og altid med en stærk solidaritet med børnene. Nils Hartmann har lavet en række publikationer med udgangspunkt i, at børn har rettigheder, at børn ikke må misbruges, og at børn har brug for fred. I den på én gang smukke og grumme bog ”Jeg drømmer om fred” (1994), som Nils Hartmann har oversat, har Sesam/Dansk UNICEF Komite samlet en række tegninger og tekster skrevet af børn i Ex-Jugoslavien. Både tekst og tegninger giver klart udtryk for, hvordan håb og frygt lever side om side blandt tusindvis af Balkans børn.
Bogen ”Verdens børn i 50 år”, som Nils Hartmann har skrevet sammen med Bettina Gram, blev udgivet i anledning af UNICEFs 50 års jubilæum i 1995. Nils Hartmann har kaldt den for sit ”svendestykke”, fordi bogen samtidig markerede afslutningen på næsten 30 års arbejde for UNICEF. Et ansættelsesforhold, der startede allerede, inden han var færdig på seminariet, med nu afdøde generalsekretær Arne Stinus som initiativtager.

Romandebut
Det er blevet til mange beretninger om ”verdens børn” igennem årene. ”Rohani må ikke dø”, ”Fatimas hånd” og ”Man ta’r, hvad man har” er alle sammen bøger, der fortæller om børns vilkår under andre himmelstrøg. Også handlingen i Nils Hartmanns romandebut foregår under fremmede himmelstrøg, men med udgangspunkt i Danmark. Ideen kom helt tilfældigt, da han fik foræret en kasse med gamle historiske bøger. Der var især én bog, der vakte hans nysgerrighed: En skibslæges dagbog over en lang sørejse med skibet ”Oldenburg” til Bantam i Ostindien (Java). En enkelt oplysning satte sig fast i Nils Hartmanns bevidsthed, idet skibslægen et sted nævner, at en 11-årig dreng fra Helsingør skulle med, fordi han – som drengens far udtrykte - ”…skulle opleve verden fra barnsben af og modnes til livet”. Dagbogen afslører også, at drengen var blandt de 25 af 154, der overlevede den dramatiske rejse og 3 år senere vendte med skibet hjem til Danmark. Ellers er der ingen oplysninger om ham i skibslægens dagbog. Det var afsæt nok til ”Rejsen til Bantam” (1982) og efterfølgeren ”Tusind dage hjemmefra” (1983).

Gyldendals STORE Børneleksikon
Det var en kæmpe opgave at lave ”Gyldendals STORE Børneleksikon”, der samtidig udkom i Norge og Sverige. Hvilke ting skulle med – og ikke med? Det var også en stor opgave at holde styr på hele 16 forfattere, der skulle bidrage med artikler, men det gav god træning til de næste to store opgaver, ”Børnenes Danmarkshistorie” og ”Børnenes Verdenshistorie”.

”Børnenes Danmarkshistorie”
Nils Hartmann har med det fine fire-binds billedbogsværk ”Børnenes Danmarkshistorie” ydet en fornem indsats sammen med illustratorerne Lilian Brøgger, Charlotte Clante, Palle Bregnhøi og Kirsten Raagaard. ”De første danskere” (1995), ”Da Danmark var størst” (1995), ”Danmark forandrer sig” (1996) og ”Danskerne får travlt” (1996) hedder de fire bind, der omfatter Danmarks historie fra o. 80.000 år f.Kr. til år 2000. Det er ganske enkelt imponerende, hvad Nils Hartmann og hans fire tegnere har magtet at få flettet ind. Mange gange ”kun” som en lille ”tegneseriebemærkning”, som der til gengæld ligger masser af historier og historie i. Et sprogligt og historisk filigranarbejde af dimensioner, hvor hvert eneste ord, hver eneste sætning og hver eneste tegning har betydning for den smukke helhed, der også er rent ”guf” for voksne læsere/kiggere. Det har – understreger Nils Hartmann - været et privilegium selv at vælge begivenhederne ud, og han fik også lov til selv at vælge illustratorerne, der har spillet mere end godt med.

”Børnenes Verdenshistorie”
”Børnenes Verdenshistorie”, der dækker tiden fra 15.000.000.000 f. Kr. til år 2000, er bygget op på samme måde som ”Børnenes Danmarkshistorie”, men tegnerbesætningen er lidt ændret. ”Verden bliver til” (1997) blev tegnet af Johannes Bojesen, ”Verden bliver større” (1998) af Charlotte Clante, ”Verden forandrer sig” (1998) af Kirsten Raagaard, og endelig blev ”Verden løber løbsk” (1999) tegnet af Lilian Brøgger.

Danmarks-Krønike
Tre romaner - en mellemting mellem skøn- og faglitteratur - er en slags ”Danmarks-Krønike”, nemlig ”Oldemors hatteæske” (2000), ”Farfars historie” (2001) og ”Fars historie” (2002). Ideen stammer fra Gyldendals daværende leder af børnebogsredaktionen, Karen Margrethe Fromberg. I arbejdet med ”Børnenes Danmarkshistorie” var jeg nødt til at ”skøjte” lidt for at få så meget med som overhovedet muligt, fortæller Nils Hartmann, så Karen Margrethe Fromberg foreslog, at han skulle følge fire generationer igennem det 20. århundrede.
Nils Hartmann besluttede sig så for, at det skulle være barnet, fjerde generation, der får de tidligere generationer til at fortælle deres historie. Det svundne er jo en drøm, der kan genopleves, bruges og genskabes, siger Nils Hartmann. I ”Oldemors hatteæske” er barnet tæt på sin oldemor - forfatterens egen mor. ”Farfars historie beskriver væsentlige træk fra Nils Hartmanns egen barndom og opvækst. Derimod er ”Fars historie” fiktion med en historisk kerne, bl.a. fordi dette 3. bind tidsmæssigt omfatter Nils Hartmanns egne børn og barnebarnet Karoline. Udgangspunktet har altså været noget biografisk, men han har brugt stoffet helt frit. Desuden har gamle aviser været en uvurderlig kilde for ham i arbejdet.

Historiske billedbøger
Nils Hartmann har også sammen med en række dejlige illustratorer lavet historiske billedbøger, der alle sammen er udsprunget af arbejdet med ”Børnenes Danmarkshistorie”. Nogle litteraturforskere hævder – fortæller Nils Hartmann – at historie er litteratur, og billedbøgerne er et eksempel på, at man kan pille nogle historier ud af historien og bruge dem til noget selvstændigt.
”Gøngehøvdingen” (1998) har Nils Hartmann selvfølgelig skrevet, fordi han selv stammer fra Præstø, hvor Gøngehøvdingen, som forfatteren Carit Etlar (1816-1900) gjorde berømt, huserede under Svenskekrigene i 1600-tallet.
”Rejsen til Jakobs by” (1999) er udsprunget af, at Nils Hartmann selv har gået ad pilgrimsruten til Santiago de Compostela i Nordspanien. Han fik lyst til at finde ud af hvilke historiske personer, der havde gået pilgrimsruten, og han fandt frem til Peder Keller, hvis gravsted kan ses i våbenhuset i Tyrsted kirke (nær Horsens). Så lavede Nils Hartmann en historie om, hvordan Peder Keller var kommet af sted i år 1300 og havde taget sit barnebarn med. I gamle historiebøger har Nils Hartmann kun fundet én navngiven person, der har gået ad pilgrimsruten, nemlig munken Jonas, som ligger begravet i Sorø Klosterkirke. Alle andre har fortabt sig i glemslen. Nils Hartmann har desuden - i samme genre – skrevet historierne om ”Amled og Uffe” (1996) ”Tyge Brahe” (1999), ”Ridder Ranke og Væbner Rinke” (1999), og ”Roar og Helge” (1999).

Sagnhistorier
”På et tidspunkt under projekterne sammen med Dorte Karrebæk syntes vi, det kunne være spændende, at børn igen skulle have fortalt de gode gamle sagnhistorier, som efter vores opfattelse er en del af almen dannelse,” fortæller Nils Hartmann. Det resulterede i en række herlige billedbøger med titlerne ”Trolde” (1995), ”Engle” (1996), ”Sagnfolk” (1997), ”Nisser” (1997) og ”Sagndyr” (1998). Derefter syntes Nils Hartmann og Dorte Karrebæk, at det skulle handle om de nordiske guder, og i 2002 udkom så ”I guder – fortællingerne om de nordiske guder”.

Barn Jesus
Det var helt tilfældigt, at den næste billedbog blev ”Barn Jesus” (2003), men der knytter sig en lidt grum historie til billedbogen. I 2002 skete der - i forbindelse med et bankrøveri - et mord i Ålsgårde i Nordsjælland, hvor Dorte Karrebæk bor. Det overværede hun sammen nogle andre personer, heriblandt en kvinde med et barn, der ligesom Dorte Karrebæk blev meget chokeret over den grusomme oplevelse. Dorte Karrebæk foreslog kvinden og barnet, som hun ikke kendte, at de gik hjem til hende for at ryste oplevelsen lidt af sig. Da kvinden og barnet så skulle gå, forærede Dorte Karrebæk dem ”I guder…”-bogen. Kvinden sagde pænt tak, men tilføjede, at hun hellere ville have haft en bog om Jesus, og spurgte, hvorfor de ikke lavede en bog om ham.
Samme eftermiddag ringede Dorte Karrebæk til Nils Hartmann og foreslog, at de gjorde, som kvinden ønskede, men det var Nils Hartmann ikke straks med på. Men efterhånden fandt han frem til en række historier om Jesus, der var gledet ud. Bl.a. opdagede han, at man i middelalderen – i begyndelsen af 1500-tallet – havde udgivet ”Jesus Barndomsbog”, og ud fra kilderne har Hartmann og Karrebæk så fortalt om ”en almindelig dreng med usædvanlige evner”.

”Min bror Lukas og slaget i Køge Bugt”
En af de bøger, som Nils Hartmann selv sætter højest, er billedbogen ”Min bror Lukas og slaget i Køge Bugt” (2000). Den handler om børn og sorg. Ludvigs storebror Lukas druknede, da han dykkede efter kanonkugler i Køge Bugt, og Ludvig – 9 år - har besluttet, at han ikke vil blive voksen, før Lukas kommer tilbage. Heldigvis kommer den jævnaldrende Sissel til, og hun får ubevidst løst op for Ludvigs store sorg. En smuk, smuk bog!
Nils Hartmann fik ideen det sidste år, han arbejdede i UNICEF. Han kendte den norske psykolog Magne Raundalen og kom til at tale med ham om børn og traumer. Det, de især talte om, var situationen på Balkan, hvor Magne Raundalen arbejdede med at bearbejde krigstraumer hos børn. Bl.a. talte de om, at børn, der mister en mor eller en far, ofte mangler nogen at tale med. De voksne undgår dem eller taler udenom. Børnene bliver magtesløse. Det samme bliver Ludvig i ”Min bror Lukas…”, der er smukt illustreret af Dorte Karrebæk.

“De otte udødelige - fortællinger fra Den Kinesiske Mur”.
Med en ung kinesisk historiefortæller - Ling - som ledsager tager Nils Hartmann os med på en vandring på 350 af de ca. 6.000 kilometer, som den kinesiske mur udgør. På en enkel og fængslende måde genfortæller han de kinesiske sagn og myter, som Ling fortæller ham på turen. Myterne er både spændende og morsom læsning. De er fulde af magi og fantasi, humor og visdom, men bogen fortæller ikke blot om kinesisk mytologi og et fremmed livssyn. Den beskriver også livet i Kina i dag, beretter om kinesiske fester, og om hvordan de sidste 100 års historie har sat deres præg på nutidens mennesker i Kina. Bogen er en kombination af rejseskildring og eventyr.
Nils Hartmann er en nysgerrig vandrer, en god iagttager og en formidler i topklasse, der fortæller med stor ægthed. Det lyser ud af bogen, at han kan lide at formidle den gode historie på tværs af aldre, genrer, m.m. Fortællingens ægthed og formidlingens “bagtanke” går så at sige op i en højere enhed - og så er de udvalgte eventyr tilmed fyldt med fortrøstningsfulde og opbyggelige pointer! “De otte udødelige…” (2002) er rigt illustreret af Kirsten Raagaard og forfatterens egne fotografier. Kirsten Raagaard viser med farverige, modige og drømmende billeder af høj karat nye og overraskende sider af sit illustratorarbejde.

Middelalder-romaner
2003-04 har Nils Hartmann med to romaner fra middelalderen bidraget til et nyt dansksystem for 1.-2. klasse. De store oplæsningsbøger har titel efter Freja og Eskil, de to børn, der er hovedpersoner i romanerne. Da Nils Hartmann blev opfordret til at skrive bøgerne, kunne han frit vælge en historisk periode, og han valgte altså middelalderen, som altid har optaget ham meget. Han blev hurtigt klar over, at universet skulle være overskueligt og tænkte først at henlægge handlingen til en ø, men valgte så en å, Susåen, der udmunder tæt ved hans bopæl. Handlingen i første bind, der har titlen "Freja og Eskil", foregår langs et stykke af Susåen (fra Ladby til Næstved), og Nils Hartmann bestemte sig for, at Slaget ved Næstved i 1259 skulle være et historisk omdrejningsspunkt.
I andet bind "Freja og Eskil for fulde sejl" kommer børnene på en dramatisk rejse med skib til København. De besøger det store Skånemarked i Skanør og er med munken Andreas i Lund for at hente en figur af Jesus. Grundlæggende kredser romanerne om nogle fundamentale værdier: kærlighed, tryghed, venskab … hele det værdikompleks, der findes i Børnekonventionen, og som har ligget Nils Hartmann så stærkt på sinde igennem hele forfatterskabet. Nils Hartmann har i 2004 også udgivet ”Sjælland, Møn og Bornholm”, der udkommer i en serie på fire bøger om Danmark, som Nils Hartmann tillige er redaktør på.

I Kiplings fodspor
Nils Hartmann rejste i begyndelsen af 2004 rundt i Burma – i den engelske forfatter Rudyard Kiplings fodspor. Her var han heldig at møde en ældre kvinde, der var en glimrende fortæller. Via hende fik han kendskab til gamle eventyr om dyr i stil med fx Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin snabel”. Men det er helt andre eventyr, Nils Hartmann har støvet op. ”Hvordan fuglene blev venner – og andre eventyr om dyr” med illustrationer af Dorte Karrebæk udkom i 2004. Måske følger han op med kvindens egen historie. Hun blev enke som 13-årig(!) og udfordrede ham med følgende spørgsmål: ”Why don´t you listen to my story?”. Han satte sig ned og lyttede. Så hvem ved?
Endelig har Nils Hartmann sammen med illustratoren Palle Bregnhøi, som også lavede billeder til "Eske og Åmanden på fisketur” (1988), lavet ”Den Trojanske Krig”, "Iliaden" og "Odysseen" for børn.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
November 2009.