“Hjælp - …”
I 2003 udsendte forfatteren Hans F. Jensen ”Hjælp – et mord!”, der foregår i 1840´ernes Danmark med drengen Søren som hovedperson. Bogen indgik i Alineas letlæsningsserie ”LæseLøve”. Imidlertid gik serien ind, og nu udsender Hans F. Jensen så på eget forlag – Forlaget Hogim - yderligere to bind om Søren, nemlig ”Hjælp – et røveri!” og ”Hjælp – en pyroman!”
Anmeldelser
”Hjælp - et mord!”
Hans F. Jensen
Bearbejdet af Grete Sonne
Tegninger: Orla Klausen
Alinea, 2003
76 sider
”Hjælp - et mord!” (CD + Bog)
Hans F. Jensen
Bearbejdet af Grete Sonne
Tegninger: Orla Klausen
Indtalt af Grete Sonne
Den Grimme Ælling, 2004
”Hjælp - et mord!” foregår i 1844. Hovedpersonen Søren bliver 10 år, og så er tiden inde til, at han må ud og tjene. Vi følger ham i arbejdet hjemme på gården og som ensom hyrde ude på heden. Et stort og brændende spørgsmål for ham er, om han får lov at gå i skole? Det får han! Et andet brændende spørgsmål er angsten for at møde Bette-fanden og hans røverbande. Det gør han selvfølgelig! Det skorter ikke på uhyggelige oplevelser i bogen, bl.a. bliver Søren vidne til mordet på Mikkel Kræmmer.
”Hjælp – et røveri”
Hans F. Jensen
Bearbejdet af Grete Sonne
Tegninger: Orla Klausen
Hogim, 2007
88 sider
I ”Hjælp – et røveri”, der foregår i 1845, rammer en stor ulykke Søren. Hans far er død, og moderen kan ikke alene forsørge de tre mindre søskende. Derfor skal de ”sælges” som plejebørn. Det sker ved en offentlig licitation på skolen. Søren er – forståeligt nok – mere end ked af det. Kan familien nogensinde blive samlet igen? Søren kæmper som en løve for sagen.
”Hjælp – en pyroman”
Hans F. Jensen
Bearbejdet af Grete Sonne
Tegninger: Orla Klausen
Hogim, 2007
88 sider.
Om
Om forfatteren
Forfatteren har arbejdet som museumspædagog og naturvejleder ved Sydhimmerlands Museum og fået bøger udgivet gennem Dansk Historielærerforening og på Munksgaards Forlag.
I tredje bind - ”Hjælp - en pyroman!” - er tiden nu 1848, Søren er blevet 14 år, og han skal konfirmeres. Der tales også om krig mod tyskerne. Alle er bange og usikre. En pyroman sætter ild på flere gange. Alle i landsbyen bliver endnu mere bange, og pyromanen skal fanges. Kan Søren hjælpe? Og det er lige, hvad han kan, men ikke et ord mere om det!
Det er tre gode, spændende og letlæste historier for de 10-12-årige. Selv om det undertiden ser både sort og farligt ud for hovedpersonen Søren, så sørger forfatteren for, at Søren – og læseren! - kommer positivt videre. Det modsatte ville også være for grumt!
De tre historier indeholder stof til mange samtaler om børnearbejde, handel med mennesker, mobning, overtro, social ulighed, tvangsægteskaber, krig og kriminalitet, om høj og lav… Og så er der masser af muligheder for at relatere til nutidsproblematikker.
Bøger kan bruges til klasselæsning, oplæsning, samtale, som frilæsning i historieundervisningen, m.m.
Den dygtige og drevne tegner Orla Klausen har illustreret med levende og dramatiske tegninger i farver, der underbygger handlingen på en fin måde.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
oktober 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

