“Da Hoity blev til grin”
Billedbogen ”Da Hoity blev til grin” er et skæmteventyr fra Sri Lanka om ræven Hoity, som klæder sig ud for at narre mad fra landsbykonerne. Men til sidst er det konerne, som narrer Hoity.
Anmeldelser
”Da Hoity blev til grin”
Af Sybil Wettasinghe
Oversat af Vagn Plenge
Hjulet, 2007.
32 sider
Om
Om forfatteren
Sybil Wettasinghe er født i en landsby i Sri Lanka, og dette miljø danner baggrund for de fleste af hendes bøger. Siden 1948 har hun fået udgivet ca. 200 bøger på mange forskellige sprog. På dansk foreligger billedbogen ”Paraplytyven” (Andre Kulturers Selskab, 1990), der handler om Kiri Mama, der bor i en lille landsby i Sri Lanka. Han synes, paraplyer er meget smukke, men hver eneste gang han køber en, bliver den stjålet af en lille legesyg abe.
”Da Hoity blev til grin” er en munter og let historie fra Sri Lanka om den snu ræv Hoity, der forklæder sig for at narre tre bondekoner til at give sig lækker mad. Det gør de gerne, selv om de har genkendt ham og morer sig over ham. Men da han fremturer og kalder dem fjolser, går Hoity over stregen, og de tre bondekoner beslutter nu at gøre ham til grin. De udtænker en plan med en brudesari, og Hoity hopper lige på den. Han ifører sig sarien, og de tre bondekoner synger:
Brud, kære brud,
med busket hale og lange knurhår…
Hvorfor alene? Hvem er din brudgom?
Et får?
Ræven forføjer sig hurtigt bort – og hjemme ved sit gamle træ fortæller den, at de tre bondekoner aldeles ikke er nogen fjolser.
Fin og anderledes allegorisk billedbog!
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
oktober 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

