Hr. Kittels lykkeudlejning!

Hr. Lykke – en pessimist og sortseer i tredje grad - har en kitteludlejning. Han har en assistent, grisen Perle, der ved en tilfælde får vendt rundt på bogstaverne på hr. Lykkes skilt uden for forretningen, så der kommer til at stå: ”Hr. Kittels lykkeudlejning” – og så begynder kunderne at strømme til. Perle er god til at holde hr. Lykkes humør oppe på en nogenlunde rimeligt niveau, men hr. Lykke er sjældent ”over stregen” eller ”proaktiv”, som det hedder i moderne sprog. Han er også et godt eksempel på, at man ikke har nogen særlig glæde af at tage bekymringerne på forskud.

Imidlertid har hr. Lykke en fin og indtrængende sangstemme, og når han synger en sang, han har lært af sin mor, er ikke et øje tørt, han går lige i hjerterne på folk.

”…Han havde lært den af sin mor, og hun kendte den fra sin morfar, eller også havde hun selv fundet på den, men det var glemt for længst. Det var en sang, der handlede om måger som flyver uden at kunne finde hjem til deres rede, og månen der svæver i den ensomme mørke nat. Og om lykken. Lykken der er så fjern.” (side 19)

Hr. Lykke synger så inciterende på sin vemodige måde, at alle tilhørere får tårer i øjnene. Han bliver opdaget, kommer til Melodi Grand Prix og på en efterfølgende succesfuld turne, men intet kan få hr. Lykkes humor ”over stregen”. En dag forlader grisen Perle ham, og det gør selvfølgelig ikke hr. Lykke gladere, men en dag vender Perle tilbage med sin grisekone og et kuld små livlige grise, der alle sammen glider ind i arbejdet i forretningen. Og da ostedamen begynder at gøre sine hoser grønne, går der mere og mere hul på hr. Lykke.

” – Åh, hulkede hr. Lykke, - jeg græder fordi jeg er så glad. Og ked af det. Jeg vidste slet ikke der var så meget at græde over.
Perle nikkede. Alle så lettede ud.
Hr. Lykke fortsatte: - Og så kan jeg mærke mine ører. Det har jeg kun prøvet én gang før.
- Nå? Sagde ostedamen.
- Ja, det var da jeg lå på min divan og var så ulykkelig, og så spiste jeg af Deres ostehjerte.”
(side 106)

Det er en smuk og vidunderlig bog, som der ikke går 2 på dusinet af. Den er vemodig på den fede måde og understreger vigtigheden af at turde komme ud med sine følelser.

Lilian Brøgger har igen, igen, igen… tegnet smukt og indfølt. På forsiden har hun bl.a. tegnet et stempel. ”Godkendt. Renset” står der. ”Hr. Lykke…” er mere end godkendt af…

Bent Rasmussen