Huset

Den danske udgave er en tekstlig bearbejdelse (Nanna Gyldenkærne) af J. Patrick Lewis´ tekst. Tidligere har de to kunstnere også samarbejdet om billedbogen ”Det yderste sted” (Forlaget Agertoft, 2002), hvor maleren – Innocenti selv – har mistet fantasien. Hans søgen efter den fører ham til et ensomt beliggende sommerpensionat beboet af personer fra verdenslitteraturen, der alle leder efter noget, de har mistet.

Historien om et hus er, hvad denne smukke billedbog handler om, og vi følger det og dets udvikling igennem en række år:
1900: Huset, der ligger i Italien, er bygget i 1656, men vi falder først ind i historien i år 1900, hvor en gruppe børn på svampejagt finder ruinen.
1901: Genopbygningen starter, der kommer liv i og omkring huset, marken dyrkes, træer fældes…
1905: En familie flytter ind, der kommer får og geder, der plantes frugttræer…
1915: Så er der bryllup. ”Pigen holder bryllup med sin soldat” lyder teksten.
1916: Et nyt barn er født, den katolske præst ankommer sammen med sine messedrenge.
1918: Der er krig i Europa, og der kommer brev fra fronten – og det ser ikke ud til at være et af de hyggelige af slagsen. Det er også hård vinter.
1929: Der plukkes druer, der presses druer, der samles brænde…
1936: Mussolini hærger i Italien. Der høstes med le og tærskes med plejl.
1942: Så er der krig igen. Huset huser flygtninge, masser af flygtninge.
1944: Så er 2. verdenskrig snart forbi. De allierede styrker, frihedskæmperne, befrielsen…
1958: Børn og børnebørn flytter bort – nu med bil.
1967: Begravelse i silende regn og tåge. Huset lukkes ned.
1973: Så ligger huset ubeboet hen, bruges lidt og forfalder…
1993: Forfald, intet liv i huset, et vildsvin og hendes griseunger kommer forbi…
1999: Udviklingen går stærkt, infrastrukturen forbedres, og nogen får igen øje for huset, og ”pludselig” er det et moderne (fritids?)hus med pool, biler, tv-antenne og moderne bekvemmeligheder.

De angivne årstal er også billedbogens ”kapiteloverskrifter”, og på hver side med årstal har Innocenti lavet et lille billede, der på fornem vis antyder, hvad der er sket/vil ske med huset. Hvert ”kapitel” er et opslag med et billede, der fortæller et utal af historier. Det er ganske enkelt fornem billedkunst at gå på opdagelse i. Der er hele tiden masser af detaljer at opdage, og det er så afgjort en bog til fordybelse.

Billedernes historier er universelle, selv om de ”foregår” i Italien. Det handler om mennesker, der kommer og går, om krige, der hærger, og huse, der åbenbart består, indtil menneskene finder på noget andet at bruge dem til.

Og hvad kan man så bruge ”Huset” til?

Først og fremmest til at ”læse” billeder, kigge, se…, opdage detaljer, lade sig drive med af historien, prøve at sætte sig i menneskenes sted, men man kunne også gå på jagt efter andre huses historie. Måske det, man selv bor i, for det behøver ikke at være fra 1656 for at indeholde gode historier.

Hvor er det godt med originale billedbøger, som er for alle aldre!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Marts 2010.