Hvad læreren ser

Kravet om dokumentation er en stor udfordring for alle lærere, bl.a. fordi undervisning netop ikke er et ”hard core”-område, hvor alt kan måles og vejes i ganske faste størrelser. F.eks. mener den australsk-amerikanske professor Ross Todd, som gæstede ”puslinglandet” i august sidste år, at megen læring tit foregår uformelt og tilfældigt - incidentally - altså uden en nøjere planlægning og hensigt.

Forfatteren er ikke svag i mælet, når han tydeligt melder ud, at den enkelte lærer - bl.a. over for forældrene - må kunne dokumentere sin indsats. Observation af børnene er én af forudsætningerne for tilstrækkelig dokumentation, og det er her, den ældre, men stadig unge, skolemand sætter ind med et sandt arsenal af gode og relevante beskrivelser af redskaber til at håndtere dokumentationskravene.

Først og fremmest skal dokumentation være noget konkret, og derfor er det godt at stille spørgsmålet: Hvorfor gøre dette eller hint, hvem er det til gavn for? Hvad er det, der er så vigtigt, at jeg vil tillade mig at bruge børns tid på det? Et sådant ”frækt” spørgsmål har jeg engang hørt, men husker desværre ikke, hvem der langede det ud!

Niels Jørgen Bisgaard beskæftiger sig først indgående med iagttagelse - det har han i øvrigt også skrevet en bog om! - med den specielle fokus at skabe grundlag for refleksion. Et vigtigt afsnit hedder ”Faktorer, der har indflydelse på iagttagelserne”. Derefter ridser han en række metoder til iagttagelse og fremskaffelse af dokumentation op:

• Dagbog - NB: Det er ikke alle, der skelner mellem dagbog og logbog. Læs eventuelt Eva Tverskovs fine bog ”At skrive dagbog”!
• Logbog – er en systematisk registrering af begivenhederne, resultater, metoder, osv. Hvor er jeg kommet til?
• Mobnings-enquete – her gives forslag til et fint lille spørgeskema ”Hvordan trives du i skolen?”
• Portfolio – man taler om to slags en arbejdsportfolio og en dokumentations- eller præsentationsportfolio. I gl. dage kunne man være minister uden portefølje, i dag kan man ikke være skoleelev uden portfolio!
• Produkter – bag ethvert produkt er der en proces, som afspejler, hvordan barnet har arbejdet.
• Prøver og tests – er vist velkendt, men det er da tankevækkende, hvor store overskrifter der for 3-4 år siden kom ud af læseprøven i 1. klasse ”O 64” i forbindelse med ”Projekt Danlæs”. 64 ord var basis for at rangere de danske skoler ind i rangorden! Ord er altså vigtige!
• Samtale – en ikke uvæsentlig dokumentationsmetode.
• Sociometri – handler om, hvordan ”jeg” er/har det i forhold til de andre i en klasse.
• Videooptagelser af undervisningen – i børnehaverne bruger man f.eks. ”Marte Meo-metoden”, der bygger på videoiagttagelser i børnehaven og hjemmet.
• Evaluering – har mange ”ansigter”, men generelt handler evaluering om at give information, at kontrollere og disciplinere samt det væsentligste: at give vejledning til en forbedret og fortsat udvikling.

Men hvordan skaber man en evalueringskultur? Også det breder forfatteren flot ud for læseren og giver gode, konkrete bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Den første betingelse er simpelt hen at prøve, at gøre noget! De sidste afsnit i bogen handler om ”Observation af faresignaler”; bl.a. beskrives et ”bekymringsbarometer”: ”For at hjælpe medarbejderne til at håndtere en bekymring omkring et barns/families livssituation, har vi introduceret bekymringsbarometret – som et redskab til at skabe klarhed over: Hvor bekymret er jeg! Bekymringsbarometret er en disposition, som den enkelte medarbejder kan forholde sig til, når han/hun skal vurdere sin egen bekymring…” (side 85).

De to sidste afsnit handler om så vigtige emner som ”Kollegaobservation” og ”Etiske aspekter”, og endelig er der selvfølgelig også en inspirerende litteraturliste.

Det er vigtigt for lærerne/skolen/skolevæsenet selv at være med til at sætte dagsordenen for, hvad der skal dokumenteres, men det kan man kun gøre, hvis man har gjort sig nogle vigtige og grundige overvejelser om, hvordan man vil dokumentere. Det giver denne flotte oversigt masser af bud på.

Bent Rasmussen