Den intrigante ”Hvisker”

Rotten er - om man så må sige - synsvinkelbærer. Han fortæller om de oranges og de sorte og hvides evige kamp med & mod hinanden, men det er som i mange andre af livets forhold børnene, øh ungerne, der er i stand til at bryde den onde stemning. Snut og Tiger - børn af hver sin bandeleder - forelsker sig i hinanden. Rotten starter sin hvisken, og begge bander stopper øjeblikkeligt kampen, da man erfarer, at Snut og Tiger er forelskede. Man lægger et stærkt pres på de to forelskede, men de siger: "…Hvis vi skal vælge… så vælger vi at forsvinde".

Kampene mellem de orange og de sorte og hvide bryder øjeblikkeligt ud igen, og alt er, som det plejer. Pludselig en dag står Tiger og Snut ved indgangen til baggården med en gammel papkasse på slæb.
"Vi har brug for vores familier," sagde Snut. "Men før I tvinger os til at skilles, er der noget I skal se".

Op af papkassen kommer de fire grimmeste kattekillinger, der nogen sinde er set. To orange og to sorte og hvide. Og de blødgør unægtelig bedstefædrene, der straks kan se en løsning på problemerne: de orange følger med over i den orange bande, og de sorte og hvide skal med i den sorte og hvide. Men så kommer pointen - eller rettere sagt: den femte killing, der er stribet! Og Lille Tiger, som den femte killing hedder, gør sin virkning, kampene indstilles. Rotten kommer under pres. Hvad nu, hvis hans intrigante hvisken ikke længere virker? Hvad nu, hvis kattekillingerne kommer efter ham?

Billedbogen er dedikeret til ærkebiskop Desmond Tutu, der iflg. Nick Butterworth er både en snut og en tiger!

Det er en dejlig billedbog med en livsbekræftende og opbyggelig pointe. Relevant til børnehaveklasser og 1. klasser til oplæsning!

Bent Rasmussen, februar 2005