Ida og rakkertøsen

En dag finder Ida et tomt gravkammer på Assistens Kirkegaard og møder den jævnaldrende Laust, der allerede har lært ”kunsten” at klare sig selv, selv om man i realiteten kun er et barn. Ida oplever mange spændende og uhyggelige ting i og omkring gravkammeret. Hun møder spøgelser og gravrøvere, og til sidst møder hun også et venligt ægtepar med hjertet på det rette sted og – ikke at forglemme – en kat!

I ”Ida og rakkertøsen” er Idas liv nu i gode, faste rammer hos gartneren og hans kone på Assistens Kirkegård, hun går i skole, og det gode venskab med Laust eksisterer stadigvæk. Hun lærer så meget og så hurtigt i skolen, at hun er i stand til at give sin viden videre til Laust, der faktisk lærer at læse.

Ida er meget øm over katten Lille Mår, som ofte sidder i hendes rygsæk, men katte er som bekendt deres egne, så en dag kommer Lille Mår ikke tilbage. Ida bliver bange for, at det er rakkerkvinden Grethe, der har fanget den i en af sine fælder på kirkegården, og Ida søger derfor ud til rakkernes tilholdssted. Her møder hun den jævnaldrende pige Mette, som lever en meget kummerlig tilværelse sammen med sin familie og de andre rakkere.

Det gør et stort indtryk på Ida og Laust, og en dag ser de, at Mette og hendes familie drager af sted mod Jylland for – om muligt – at skabe sig en bedre tilværelse der.

Takket være Idas gode ven Laust reddes Lille Mår fra en skæbne som muffedisse, og Ida kan trygt gå hjem til gartneren og hans kone, der er kloge, kærlige og velmenende mennesker. Gartneren lader i øvrigt Ida få et gravsted, som hun kan passe, mens hun tænker på sin mor, og Ida debuterer også som spøgelseshistoriefortæller, da gartneren og hans kone inviterer Idas klasse til at besøge kirkegården.

”Ida og rakkertøsen” er igen en fin lille fortælling af Hanne Brandt. Det er fortsat Venskab med stort V – men også empati for andre mennesker, personificeret i rakkertøsen Mette, der er i fokus.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Maj 2011.