Frøken Ignora-bøgerne

Pigen Ignora bor alene i et vandtårn, hun har ingen mor - hun er rejst, men kommer måske tilbage! - eller far - han er død ved en bilulykke - men heldigvis er naboen, en gammel fiskehandler, hendes gode, sikre, voksne holdepunkt i tilværelsen, han ser efter hende, sørger for, at hun får noget at spise, er hendes fortrolige, osv. (Moderens fravær er en lille smule uklart og er min eneste anke mod bøgerne!)

I “Frøken Ignora eksploderer” sættes der fokus på Ignoras temperament, for en dag eksploderer Ignora lige op i hovedet på matematiklæreren, der godt nok også har stillet en vanskelig matematikopgave på den sorte tavlen: 125: 3 er altså en umulig opgave for et barn, der går i 2. eller 3. klasse. Og så går det jo ikke engang op! Heldigvis har Ignora sin hjerteveninde i Nina, og klasselæreren er heller ikke værst, når det kommer til stykket. Den gamle fiskehandler har også gode ting at bidrage med, intet menneske er perfekt, men man får “ridser” i hjertet, når man eksploderer - så man skal passe godt på sit hjerte, siger han. Og Ignora kan mærke, det er rigtigt, hvad han siger!

Bind 2 i serien hedder “Frøken Ignora i skolegården”. Det handler om mobning, Ignora alene mod alle de andre, og tilmed begynder Georg fra hendes egen klasse at synge “Igno-Igno-Ignorant” og får flere af børnene med. Det er meget slemt, at det er Georg, for Ignora kan nemlig godt lide ham.

I “Frøken Ignora og stjernehimlen” fortælles, at Ignoras far er død, men hun taler tit med ham, når hun sidder på toppen af vandtårnet og kigger på stjernehimlen. Han var tilsyneladende en meget farverig person med stort krøllet skæg, piberyger og med et særdeles veludviklet og fantasifuldt fortælle-gen.

I fjerde bind bliver frøken Ignora forelsket - i Georg - og han i hende.

- Vil du ikke være min kæreste?
spørger Ignora
og kigger ned i jorden,
for hun er stadig meget genert.
- Jo, siger Georg,
det vil jeg gerne.

Femte og sidste bind - “Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden” - handler om Georgs besøg hos Ignora i vandtårnet i byen Stridstrup. Det gælder om at sætte sit præg på verden, mener Georg - med andre ord: at gøre en forskel, som det hedder i vore dage! - men det forstår Ignora ikke rigtigt. Det går dog op for hende, hvad det drejer sig om, da de hjælper en hund, der er kommet i klemme, fri. De præsenterer deres “program” for fiskehandleren.

(…) - Ja, siger Ignora. Fisk, kærlighed og en godnathistorie hver aften.
- Det er vores krav, siger Georg.
- Ja, siger Ignora. Og vi giver os ikke.
- Nej, siger Georg. Ellers går vi bare til statsministeren!
- Vi vil nemlig sætte vores præg på verden, siger Ignora.

“Frøken Ignora i vandtårnet” er fine poetiske fortællinger, der rammer målgruppens interessessfærer fint. Man mærker tydeligt i sproget, at Katrine Marie Guldager (f. 1966) er lyriker. Hun debuterede som forfatter i 1994 og har hidtil skrevet digte, noveller, essays og romaner for voksne. “Frøken Ignora i Vandtårnet”-bøgerne er således hendes debut som børnebogsforfatter, og den klarer hun fornemt.

Hun får dog mere end god hjælp fra illustratoren Charlotte Pardi, der boltrer sig på livet løs med tegninger en masse. Hun kan fremtrylle Ignoras fnysende raseri, hun kan skildre aleneheden i Ignora mod alle de andre, hun har sans for det poetiske, hun er i stand til at få den generte, spirende forelskelse frem mellem Ignora og Georg, og hun tegner med stort overblik Ignora og Georg på toppen af vandtårnet med udsigt til “alverden”! Det er en ren nydelse at kigge på hendes dejlige og farverige tegninger, der må kunne give masser af ekstra oplevelser til læseren, når han/hun kaster sig over “Ignora i Vandtårnet”-bøgerne - eller endnu bedre: at man på klasseplan arbejder med og samtaler om de store eksistentielle emner, der vitterligt er på spil i de fem små fortællinger.

God fornøjelse!

Bent Rasmussen