Anmeldelser
“Imellem runer og romantik”
Af Catharina Corvu og Mads Laursen Vig
Alinea, 2003
104 sider, 4-farveill.
Oversigt:
Bind 1: ”Imellem runer og romantik” (1000-1800)
Bind 2: ”Guld og grønne skove” (1800-1870)
Bind 3: ”Realiteternes verden” (1870-1920)
Bind 4: ”Moderne sider” (1920-1970)
Bind 5: ”Virkeligheden eksploderer” (1970-2001)
Om
Med ”Imellem runer og romantik” er serien ”Litteraturhistorie” fra Alinea nu komplet og dækker perioden fra år 1000 til 2001. Serien henvender sig til elever i 7.-10. klasse.
”Imellem runer og romantik” starter med et opslag, der handler om vikingetiden, nemlig en af Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg. Et flot nutidig hilsen til fortiden.
Vikingetidens tekster er eksemplificeret med f.eks. ”Ragnarok” fra Snorres Edda (med tegning af Peter Madsen), uddrag fra Gunløg Ormstunges Saga og Saxos ”Blodgildet i Roskilde” (med tegninger af Esben Hanefelt Kristensen).
Middelalderens beskrives med folkeviser, folke- og trylleeventyr og Peder Låles ordsprog.
Renæssance og humanisme og Reformationen er korte redegørelser.
Barok og enevælde indeholder bl.a. et 3-siders afsnit om Thomas Kingo, og Oplysningstiden kommer selvfølgelig ikke uden om Ludvig Holberg (uddrag af ”Jeppe på Bjerget” og ”Niels Klims underjordiske rejse”) og Wessels ”Smeden og bageren”.
Brorsons salme ”Op! Al den ting” er en central tekst i afsnittet Pietisme og rokoko, og endelig har man valgt Johannes Ewald (”Arendse”) og Jens Baggesen (”Da jeg var lille”) til sidste afsnit om Før romantikken.
Det er en stort anlagt litteraturhistorie, der giver en lyst til at bringe materialet ind i en klasse. I alle fem bind har man været meget omhyggelig med at formulere relevante opgaver, som der er masser af godt arbejde i. Eleverne har masser af muligheder for at se teksterne i deres periodiske sammenhæng, men har også mulighed for at opleve dem som aktuelle og vedkommende.
”Imellem runer og romantik” er illustreret med dansk kunst og fotografier, som sætter teksterne i perspektiv.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

