”Iqbal Farooq og den indiske superchip”

I 2007 fulgte han op med ”Iqbal Farooq og kronjuvelerne”. Iqbal og hans klasse er på besøg på Rosenborg, hvor det bliver afsløret, at kronjuvelerne i virkeligheden er en kopi, fordi de ægte blev gemt for tyskerne under krigen. Iqbal sætter sig for at skaffe den kostbare skat tilbage til dronningen.

I 2008 udkom billedbogen ”Iqbal Farooq og den lede julestjerne” med tegninger af Lars-Ole Nejstgaard. Billedbogen bygger på det første kapitel i ”Iqbal Farooq og den sorte pjerrot”, men nu med en julestjerne på afveje og en julemand, der ikke har helt rent mel i posen. Iqbals familie har aldrig før holdt jul, og far Nassem sætter unægtelig alle sejl til godt støttet af den skøre onkel Rafiq for, at familien skal få en jul, de aldrig glemmer.

I 2008 udkom også den læsepædagogisk bearbejdede (af Grete Sonne) ”Iqbal Farooq og det grønne julemonster”, hvor det hjemme hos Iqbal er ved at være tid til at få det gamle juletræ ud af stuen. Faktisk er det mange måneder siden, det skulle have været ude, og der er ikke mange nåle tilbage på det meget store og noget særprægede juletræ.

Nu er Manu Sareen aktuel igen med endnu en forfriskende og lettere vanvittig bombe af en børneroman om Iqbal Farooq og hans mildt sagt ualmindelige familie og ditto meriter. ”Iqbal Farooq og den indiske superchip” hedder den, og Manu Sareen holder så absolut sit kreative og morsomme niveau fra de tidligere bøger. Alene hans brug af aktuelle begivenheder og personer er kostelig humor: Stein Bakker i Congokiosken, Helle Øgler, bazookaer fra Antvorskov Kaserne…

En lille, elektronisk chip – med nogle helt enorme kræfter – er på forunderlig vis havnet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippen er i stand til at spore elefanterne i Zoo, hvis de skulle stikke af. På forunderlig vis kommer denne chip i hænderne på Iqbal, og den viser sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen overhovedet kunne ane. Faktisk er den svaret på klodens energiproblemer og derfor adskillige milliarder – måske mere – værd.

Det opdager den uudholdelige onkel Rafiq og viceværtens søn, Kassem, men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal igen i centrum for en mildt sagt optrappet konflikt, men heldigvis har Iqbal gode hjælpere, bl.a. hr. Wibrandt nede på 1. sal. Han er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra tyveriet på Antvorskov Kaserne og er helt klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Desværre har han misforstået sammenhængen og tror, at landet er i fare for en invasion fra Island (Islam). Vi møder gamle kendinge fra de tidligere bøger om Iqbal Farooq – og nye er kommet til. Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer samt Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

På 2. sal tv. bor i øvrigt en familie med far Manu, mor Tanja og børnene Sille, Lelix og Alvino.

Rammen er igen et besøg hos skolepsykolog Jeanette Ølholm, der starter hele Iqbals lange fortælling med følgende udsagn:
”… Nå Iqbal, fortæl så, hvornår det hele startede.
Jeg kiggede på Jeanette og var ikke helt sikker på, om jeg turde sige noget. Hun ville nok afbryde mig igen, men hun sad nu bare og stirrede på mig med sine kæmpebriller med kæmpestore svineglas, der gjorde hendes øjne så store som tekopper.
- Øh, hvornår det hele startede? spurgte jeg.
- Ja, hvad er det første, du kan huske? Kom så, Iqbal, giv mig noget at arbejde med.
Jeanette kastede sit store, røde hår frem og tilbage.
- Ja, det første, jeg kan huske, er sgu nok, da onkel blev døbt ved en fejltagelse, sagde jeg og lukkede øjnene.” (side 7)

Og så lander Iqbals fortælling først 188 sider længere fremme – og Jeanette Ølholm har unægtelig fået mere end nok stof at arbejde med!

Historien er ganske usandsynlig – men det er herlig, herlig læsning. Manu Sareens kreativitet er stor – og han bruger den til fulde. ”Iqbal Farooq og den indiske superchip” er meget morsom og hæsblæsende læsning – og det er der så sandelig ikke for meget af i børne- og ungdomslitteraturen.
Længe leve Iqbal Farooq og hans kumpaner!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Maj 2009.