Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

“Islamisk kunst & kultur”

Serien ”Verdens kunst & kultur” går på opdagelse i fascinerende og tankevækkende kunstarter, håndværk, motiver og stilarter i forskellige lande og områders kulturer. Her er beskrivelser af alt fra malerier og skulpturer til tekstiler og smedekunst. ”Islamisk kunst & kultur” er en fornem udgivelse.

Anmeldelser

”Islamisk kunst og kultur”
Af Nicolai Barber
Oversat af Lise Palka
Redigeret af Vagn Plenge
Forlaget Palka/Hjulet
56 sider.

Om

Indledningsvis beskrives Islams historie på en kort og overskuelig måde. Derefter tager man fat på de 10 kapitler i bogen.

Indhold: • Kalligrafi – om arabisk kalligrafi, om kalligrafi som dekoration, m.m.
• Bogillustrationer – bogillustration er en fornem kunstart i den islamiske kunst og kultur, men også portrætter har spillet en vigtig rolle.
• Arkitektur – her en moskeerne fantastiske og smukke eksempler på arkitektur. Også moderne moskeer - og haver – behandles.
• Billedskærerarbejder – her er Alhambra i Spanien fremhævet, man omtaler også træskærer- og elfenbensarbejder.
• Bjergkrystal og glas – bjergkrystal er en slags kvarts, en gennemsigtigt, farveløs sten, man behandler også glasfremstilling, glasdekoration.
• Smedekunst – er et meget fascinerende og spændende kapitel (2 opslag).
• Keramik – fremstillingen af keramik var veletableret i den arabiske verden allerede o. 600-tallet.
• Fliser – er bogstaveligt og overført et kapitel for sig. Det er fantastiske dekorationsteknikker, man allerede dengang beherskede.
• Tekstiler og tæpper – her behandles også de berømte persiske tæpper.
• Kontakt med omverdenen – er det afsluttende kapitel om Islams møde med andre religioner og lande. Henri Matisse var fx meget inspireret af islamisk kunst.

Endvidere findes henvisning til andre kilder, til internet, til foreninger og til museer og udstillinger. Til sidst finder man en ordliste og et register.

Det er en fascinerende bog at læse/kigge. Den er strålende layoutet. Den kan naturligvis ikke fortælle ALT, men den fortæller meget, og den er afgjort værd at anskaffe til skolebiblioteket.
Bogen er en engelsk udgave fra 2005.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
oktober 2007.