”Jokum – en sær snegl”

Det skal vise sig, at det ikke er så enkelt at lære noget af historien – eller rettere: historierne, for der er i virkeligheden to! ”Forfra-historien”, som overlærer Jokum fortæller til sin klasse, handler om Kesse, hvis far beder ham om at hente sit ur hos urmageren. Men turen mod urmageren indeholder allehånde muligheder for oplevelser og afbrydelser, men Kesse vælger alle fristelserne fra, for han skal jo hente sin fars ur. Han tænker, at han jo nok kan nå at se det hele på vejen tilbage, men ak, det er for sent – og hvad kan man så lære af den historie? Ja, det når klassen ikke at svare på, for klokken ringer ud…

Og så kan man vende billedbogen og starte bagfra på ”Bagfra-historien”, der igen handler om overlærer Jokum og hans klasse, der nu har sløjd. Desværre saver Jokum sig i fingeren, da han skal vise Laura, hvordan man saver efter en streg. Forbindingskassen er tom, og pigen Miv bliver sendt ned i Brugsen efter hæfteplaster. På vejen ser hun på, at brandvæsenet er ved at få en kat hentet ned fra et træ. Hun smutter dog hen efter hæfteplasteret og køber også lige en liter mælk, som hun byder katten på, da hun kommer tilbage til brandvæsenet og katten. Hun tager altså – modsat Kesse – oplevelserne med, og omsider kommer hun så tilbage med hæfteplasteret, men desværre for sent. Der går betændelse i overlærer Jokums finger, og det ender med, at den pædagogiske pegefinger bliver stiv.

”Ja, så er historien slut.
Historien om en dreng, der hed Kesse
og en pige, der hed Miv,
og en mand, der hed Jokum,
og en finger, der hed pegefingeren.
Slut og færdig.
Og det er bogen her også.
Så jeg smutter.
Hej med dig!”

Eller man kunne også – som forfatteren foreslår – selv skrive en historie – eller kigge efter en ny bog, der måske slet ikke har nogen pegefingre.

MEN… hvad kan man – læserne – så lære af den historie, der ikke er helt klar i spyttet? Svar: Der vil være fine muligheder for at snakke om det situationsbestemte, om rettidig omhu, om, hvornår man skal gøre det ene eller andet, dvæle, opleve i nuet eller gå videre efter næsen og den opgave, man er ”på” - eller har påtaget sig. Man kunne også kalde ”Jokum – en sær snegl” for en slags dilemmahistorie. Dilemmaer er det modsatte af problemer, der som bekendt kan løses. Det kan dilemmaer ikke!

Lars Trier har tegnet et lidt skævt og karikeret persongalleri med fin humor og overskud.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Oktober 2008.