KØN

Som motto for bogen ”KØN” har Bertill Nordahl valgt Kim Malthe Bruuns smukke og ideale sentens, som Nordahls mor gjorde ham opmærksom på i hans barndom:

”Jeg har vandret ad en vej,
som jeg ikke har fortrudt,
jeg har aldrig svigtet,
hvad der i mit hjerte stod,
og jeg synes nu,
at jeg kan se en sammenhæng.”

(Se i øvrigt anmeldelsen af ”Drengen der blev frihedskæmper”. En bog om Kim Malthe-Bruun. Af Bertill Nordahl. Forlaget Nielsens, 2010. 110 sider)

Hvert nye 10-år får i ”KØN” en baggrundsartikel, hvor Bertill Nordahl redegør for de mest karakteristiske områder, der knytter sig til det pågældende 10-år. Det bliver næsten en kortfattet og personlig Danmarks-krønike, som er yderst interessant at læse, når man nu har været med i hele perioden. Det mest interessante er dog Bertill Nordahls ”Kommentarer”, som han strør med rund hånd gennem hele den 341 sider tykke bog. Der er ingen fortrydelse at spore, men selvfølgelig masser af eftertanker set i ”bagklogskabens ulidelige klare lys”.

På side 330 sammenfatter han i nogle hovedoverskrifter den tid, hvor han har været på banen, når det gælder manden, kønsdebatten, m.m.:

1970-erne: Opgøret med patriarkatet.
1980-erne: Udforskningen af den feminine side af mandligheden.
1990-erne: Tilbageerobringen af maskuliniteten i mandligheden.
2000-erne: Erobringen af et fuldt udfoldet og ansvarsfuldt faderskab.
2010-erne: Hvor er de to køn på vej hen?

Det sidste giver Bertill Nordahl et bud på i kronikken i ”Politiken” d. 9. januar 2010. Kronikken har titlen ”De Nye Forvirrede”. I en slags sammenfatning skriver han i slutningen af kronikken:
”… at polerne hos kønnene, svarer til det, som vi før i tiden betegnede som de traditionelle mande- og kvinderoller. Dem er der ikke noget specielt nyt at sige om, bortset fra at konstatere, at de altid vil findes. Men det nyeste og interessante er den gruppe, som vokser eksplosivt i disse år, nemlig De Nye Forvirrede, som jeg har forsøgt at give en beskrivelse af, som ikke er fyldestgørende, fordi der er tale om en gruppe, hvor udtrykket ændrer sig hele tiden. Det er nemlig denne store og meget sammensatte gruppe af unge og yngre hunner og hanner, som på godt og ondt afspejler alt det nye og anderledes, der sker i og mellem kønnene i disse år.” (side 335)

Bertill Nordahl ”truer” i efterordet med, at han har sunget sin sidste sang. Det håber denne anmelder så sandelig ikke. Der er stadigvæk meget at komme efter, men der er også grund til at sige tak til forfatteren for de slag, han siden 1978 har udkæmpet på kønsfronten. Det er ikke småting, når man går denne tyksak af en bog igennem. Dog åbner han i efterordets allersidste linie for, at det på nogle områder måske ikke er helt slut – og hvad det hele handler om:

At skabe synergi mellem kønnene, så de bliver større tilsammen, end de er hver for sig.

AMEN – får man lyst til at sige helt uden ironi! Godt gået!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juli 2010.