Kolind Kuren – fra bureaukrati til vækst

Det er Lars Kolinds overordnede holdning, at folkeskolen spiller en afgørende rolle i at motivere mennesker til at spille en aktiv rolle i samfundet. Det er bare fornemt formuleret, men så tilføjer han, at folkeskolen er et interessant eksempel på en institution, der engang - bemærk ordet engang! - var den vigtigste kilde til inspiration og fremskridt i samfundet. Derefter gennemgår han "Den nuværende mentale model for folkeskolen" (side 196). Det vil føre for vidt at gennemgå modellen grundigt, men et par eksempler skal med:

• Mange elever er ikke særlig motiverede…
• Lærerens succes måles primært på elevernes eksamensresultater…
• Forældrene er ikke så lette at involvere aktivt i skolens aktiviteter…
• Skolens succes måles på de standardiserede eksamener…
• Undervisningen sker primært i klasseværelser…
•  ……

Pointen i Kolinds mentale model for folkeskolen er, at den stammer fra fabrikker, som de var for 50 eller 100 år siden - og at den skaber en række dilemmaer!
"Konklusionen er, at den nuværende, konventionelle mentale model for folkeskolen er baseret på en tænkning, der i det store og hele er forældet. Det betyder ikke, at alle folkeskoler er fiaskoer - eller at den mentale model, jeg beskriver, passer nøjagtigt på alle skoler. Men malet med den brede pensel er billedet klart: Der er behov for en grundlæggende forandring af folkeskolen". (side 201)

Man bliver nødt til - i følge Kolind - at skabe et læringsmiljø i verdensklasse med fokus på hver enkelt elevs behov, på læreplaner og individuel læring. Teknologien har udviklet sig dramatisk og skal afspejles i skolen, vi må fokusere på viden om læring og læringsprocesser, på børns baggrund, vi skal være opmærksomme på vigtigheden af de bløde kompetencer (hør det regering og folketing!), det er bl.a. dem, der kan gøre en forskel, mener Kolind, og så skal vi vægte den videnbaserede og lærende organisation.

På side 202-203 fremlægger Kolind en spændende alternativ model, der omhandler eleverne, lærerne, forældrene, skolens rolle, de fysiske rammer, andre undervisningsinstitutioner som partnere til folkeskolen, teknologien, organisationen og den organisatoriske læring (løbende forbedring). En sigende sammenligning mellem "Undervisningsfabrikken" (den nuværende mentale model) og "Læringsmiljøet" (alternativ mentale model) kan man læse på side 204. Og det er tankevækkende og udfordrende læsning, der givetvis vil provokere mange skolefolk, men Kolind argumenterer overbevisende:

• Eleverne vil lære mere…
• Eleverne vil lære at tage større ansvar…
• Forældre og andre dele af lokalsamfundet vil blive mere involveret i skolens arbejde…
• Eleverne vil stå bedre forberedte…
• Udvikling af bedre læringsmetoder og teknologi…

Er der så nogen ulemper?
Lærerne vil blive nødt til at ændre deres roller dramatisk: flere timer på skolen, tættere samarbejde med eleverne, arbejdsdagen vil blive mindre struktureret, det vil kræve udvikling af nye materialer og læringsprocesser.
Politikere og skolebestyrelser vil være nødt til at afstå fra detailstyring.
Grundskolen vil på kort sigt blive dyrere på grund af ændring af de fysiske rammer og udvikling af nye materialer og læringsprocesser.

Og så har Lars Kolind skrevet to nekrologer, en over den traditionelle folkeskole, "læringsfabrikken", og en over den videnbaserede - den nye - folkeskole, som han tænker den. Det er vist overflødigt at nævne, at de to "afdøde" får vidt forskellige nekrologer.

Til slut i dette interessante afsnit af "Kolind Kuren" opridser han folkeskolens vej ud af dødsspiralen (side 208-209). Det er spændende, interessant, tankevækkende og provokerende. Kun én ting lod jeg mig direkte provokere af, nemlig at Kolind foreslår, at man kan erstatte en ledig lærerstilling med ældre elever, der kan lære yngre elever mere enkle ting, så man kan få flere ressourcer til investeringsprocessen. Som en pædagogisk metode er det en glimrende idé, men ikke som besparelsesobjekt! Her kammer Kolind efter min mening over.

Endelig er det værd at nævne Kolinds "værktøjskasse" (side 131-191), hvor han beskriver en række praktiske værktøjer - eller som han skriver: "Her er de gummistøvler, du har brug for, når vejen bliver virkelig mudret".

En spændende bog af et spændende menneske, som der ikke går to på dusinet af!

Bent Rasmussen
Juli 2006.