”Krigens spor”

Bogen er opdelt i fem hovedafsnit med introducerende indledninger, der hjælper med til at bringe eleverne tæt på teksterne fra deres bedsteforældres tid. Afsnittenes titler har på mange måder stadigvæk en overraskende aktualitet.
1. afsnit har titlen "Krigens sår" og har tekster af Ole Wivel (digtet "Børnesang" fra "I fiskens tegn"), Halfdan Rasmussen (digtene "Efter Bikini?" fra "På knæ for livet" og "Ti tusinde…" fra "Perspektiv"), Martin A. Hansen ("Hjemkomsten" fra "Efterslæt").
2. afsnit - "Den usynlige fjende" - indeholder tekster af Sven Holm ("Den store fjende", uddrag af "Af en feltlæges dagbog), Poul Ørum ("Rotten" fra "I vandenes dyb", Erik Knudsen (digtet "En strålende skyskraber" fra "Til en ukendt Gud") og Peter Seeberg ("Braget" fra "Eftersøgningen").
3. afsnit hedder "Tomhed og meningsløshed" og teksterne er af Peter Seeberg ("Bulen", også fra "Eftersøgningen"), Anders Bodelsen ("Alt er tilladt" fra "Drivhuset") og Henrik Stangerup ("Ingenting" fra "Grønt og sort").
4. afsnit - "Kritik og frigørelse" - består af Klaus Rifbjergs "Såret" ("Og andre historier"), Sven Holms "Det vidunderlige instrument" ("Den store fjende", Leif Panduros "Rend mig i traditionerne" (uddrag), Jesper Jensens, Leif Panduros og Klaus Rifbjergs "Gris på gaflen" (uddrag), Benny Andersens "De rigtige mennesker" ("Den indre bowlerhat") og Cecil Bødkers "Cementens vilkår" (fra "Vindrosen").
5. afsnit hedder "Livsmod og vemod" Her er teksterne af Klaus Rifbjerg, "Det poetiske udtryk" (Fra "Efterkrig") og "Værtshus" (Fra "Under vejr med mig selv"), Halfdan Rasmussen, "Noget om at gå sine egne veje" (Fra "Tosserier", 6. samling) og Frank Jæger, "Kirsten og vejen fra Gurre" (fra "Dydige digte").

Det er helt klart krævende tekster, men de er bredt ud på en god og kærlig måde uden at blive til "konserves" til klasseværelset. De kræver naturligvis deres dansklærer, men en dansklærer, der vælger at gå ind med disse tekster, har noget tungtvejende, eksistentielt og kvalitativt med sig under armen, når han/hun går ind i klassen. Den store udfordring - og det svære - ligger i at gøre teksterne "nutidige" for eleverne, at gøre de fem hovedafsnit til væsentlige problematikker for "modernitetens elever", som jeg så det udtrykt forleden. Det har forfatterne til undervisningsmaterialet hjulpet mere end godt med, men det er ikke nok. Læreren skal ville noget med sit valg af tekster!
Måske var der god idé i at inddrage elevernes bedsteforældre, der både må kunne bidrage med personlige oplevelser fra tiden 1945-1965 og med ditto udtryk for, hvordan de oplevede disse vægtige tekster fra dengang for ikke ret længe siden.

Opgaverne er meget relevante og må kunne skabe noget godt imellem eleverne og teksterne. Forfatterne skriver fx i Lærervejledningen, at det for det første handler om elevens dialog med stoffet, om dialogen i klasserummet, om dialogen med sig selv og dialogen med læreren. De refererer bl.a. til Olga Dysthes fantastiske bog "Det flerstemmige klasserum" (Klim, 1997), der er livgivende læsning.
Der er god og relevante indgange, "angrebsvinkler", opgaver… til "Krigens spor". Et par eksempler på opgaveindledninger fra side 14: Syng og leg, diskuter, Læs herefter…, hvor bruges der…? undersøg…, hvem tales der til? hvordan er…? Osv.
Der er mere end lagt op til proces og dialog, og brug af logbogen kan medvirke til, at eleverne løbende kan holde styr på tankerne og til på samme måde at evaluere arbejdet med teksterne.

Materialet omfatter en rigt illustreret undervisningsbog med - som nævnt - inspirerende arbejdsopgaver og en lærervejledning med relevant baggrundsstof, en faglig artikel om efterkrigstidens kulturelle og litterære udvikling samt god vejledning til arbejdet med opgaverne.

Undervisningsmaterialet henvender sig til eleverne i de ældste klasser, og det vil være oplagt at bruge materialet i et tværfagligt samarbejde med historie og/eller i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.

Bent Rasmussen
Januar 2006