Krigeren

Kåre Bluitgen har tidligere med den inciterende ungdomsroman ”Latteren i hjertet” vist, at han finder det vigtigt, at man også i børne- og ungdomslitteraturen må erkende, at Danmark er en krigsførende nation med alt, hvad det nu engang indebærer. ”Krigeren” fokuserer på den angst og ensomhed, der opstår, når man er barn af en udsendt soldat i Afghanistan.

Hovedpersonen i ”Krigeren” er Jens – vel o. 10 år – og han ved godt, hvad det drejer sig. Han ved godt, hvad det kan betyde, når telefonen ringer, og hvad det kan betyde, hvis der står en mand i uniform udenfor. Jens trækker sig ind i sig selv, og det er som om, klassekammeraterne ikke ser ham, hans tanker flyver bort, og læreren skælder ud, fordi han ikke følger med i timerne.

Jens bliver også pirrelig, og en dag, da Jens siger: ”Min far er dernede for at hjælpe børnene.” – replicerer Niclas: ”Din far er med til at slå børn ihjel.” Det udløser øjeblikkeligt en på tuden til Niclas, og så stiller læreren hjemme hos Jens´ mor til en snak om Jens´ adfærd. Det fører til, at Jens må love at sige undskyld til Niclas. Til gengæld vil læreren forbyde al snak om krig!

En dag går Jens forbi kirken, da der er begravelse, og det udløser med det samme en masse mørke tanker om, at det jo kunne være faderen, der ligger nede i kisten.

En anden dag går det helt galt, da Niclas og co. leger – frikvarter efter frikvarter – at de skyder med pegefingeren. Til sidst går Jens bersærk, og læreren må holde ham fast i lang tid, inden han er faldet ned igen. Moderen aftaler med læreren, at Jens skal blive hjemme de næste par dage for at falde til ro. De tager i Vandland, men da de kommer hjem, blinker telefonsvareren, og ja, Jens´ far har trådt på en mine og mistet den ene fod.

Niclas får sagt undskyld, og børnene får lidt gang i en snak om krig, og om hvad krig kan føre med sig. Jens og hans mor besøger faderen, da han er kommet hjem til Danmark og ligger på et hospital. Faderen kommer omsider også hjem, og realiteterne går så småt op for den lille familie. Livet går videre, og faderen slipper – som han en dag siger til Jens og hans kammerat – for at klippe negle på den ene fod! Barsk, men sikkert realistisk humor.

Kåre Bluitgen bevæger sig suverænt inde i Jens´ hoved og får skabt nogle troværdige reaktioner hos Jens, og lavmælt og flot udvikler den lille intense historie sig på en fornem måde. Godt gået!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Maj 2011.