Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Krigeren: Over åbent vand

At komme overens med sin indre kriger

“Over åbent vand” er tredje og afsluttende bind i Josefines Ottesens handlingsmættede og dramatiske trilogi “Krigeren”. Bind 1 “På den yderste ø” udkom i 2001 og bind 2 “Bag borgens mure” i 2002. I centrum af trilogien står Odd, der i bind 1 identitetsløs blev skyllet op på en af Fladlandets strande, men som høvedsmand nu har nået alt, hvad han drømte om.

Anmeldelser

”Over åbent vand” (Krigeren bind 3)
Josefine Ottesen
Omslagsillustration: Mai-Britt Schultz
Høst & Søn, 2003

Om

Josefine Ottesen (f.1956) bor i Svendborg. Hun er uddannet skuespiller og har desuden arbejdet som dramatiker og instruktør. Tidligere har hun bl.a. udgivet “Eventyret om fjeren og rosen” (Mallings, 1986), og for denne bog modtog Josefine Ottesen i 1987 Kulturministeriets Børnebogspris. Hun har også udgivet “Dragens kys” (Høst & Søn, 1993) og “Regnbuestenen” (Høst & Søn, 1999). Foruden de store eventyrromaner har Josefine Ottesen en lang række billede- og oplæsningsbøger bag sig.

Livet ved Kong Ansurs hof er styret af magtbegær og intriger, hvis rækkevidde viser sig at være dødsensfarlige for dem, der ikke kan spille spillet i den nervesvækkede og humørsyge konges tjeneste.

Odd er skolet i, at det betyder alt at støtte sin konge, og han går virkelig hele vejen for sin herre, men det kan være svært at træffe de rette beslutninger. Kong Ansur er under stærk indflydelse af Hagal, havgudindens gydje, og romanen igennem udspilles der en sand kamp imellem to “religiøse” retninger. Odd, der er en glimrende leder for sin hird, må igennem allehånde prøvelser - kampe på liv og død med våben, og dybe dyk i sin sjæls indre ved hjælp af euforiserende stoffer - for at finde frem til, hvem han egentlig er, og hvad han vil med sit liv. Gode-ægteparret Reida og Tikka er hans gode hjælpere, og Odd finder omsider frem til, at alt i denne verden ikke kan afgøres med brug af våben. Læseren - og Odd - får også styr på hans identitet i dette afsluttende bind.

Romanen indeholder også en dramatisk kærlighedshistorie, som det vil være synd at røbe slutningen på, men den lever fint op til, “at først går man så grueligt meget igennem, og så får man kongedatteren og ……” Et kort citat kan måske give et indtryk af både kærlighedshistorien og de voldsomme begivenheder i romanen - eller rettere: romanerne, for alle tre historier er dramatiske og voldsomme:

Odd måtte overvinde sig selv for at følge Ansur ned fra tårnet, hvor Jara lå livløs tilbage. Hans hjerte var knuget af bekymring for hende, men eden han havde svoret om, at han ville give sit liv for kongen, tvang ham videre ned mod porten, og ulvens vildskab i hans krop overdøvede alle andre stemmer i hans indre.
Blodrusen strømmede rødt gennem ham, og det eneste, han sansede, var den svage modstand, han mødte, når sværdet ramte en skjoldkant eller skar sig gennem knoglen på en fremmed kriger…


Det er velskrevne og yderst dramatiske historier, som Josefine Ottesen har skrevet. Det er interessant - og lidt morsomt, synes jeg - at det er en kvinde, der har skrevet en trilogi om fortidens (vikingetidens?) jægerkorps. Men hun vil mere end bare skrive en dramatisk og voldsom udviklingshistorie, for Odd må ned i sin sjæls inderste for at finde ud af, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Og her kommer selvindsigten og kærligheden mere end tydeligt frem. Det gælder om at komme overens med sin indre kriger!

Flot gået!

Bent Rasmussen, 1.8.03