Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Kyssedrengen

"Ofte siger folk, at jeg skriver lette og enkle bøger, men sådan ser jeg det ikke selv! At skrive er for mig at "binde i hop" en serie af begivenheder, at forsøge at finde en mening med det "forflutna", og at man kan se, at ens liv kan få mening ved at give det mening." (Ulf Stark)

Anmeldelser

”Kyssedrengen”
Ulf Stark
På dansk ved Kina Bodenhoff
Illustrationer: Markus Majaluoma
Gyldendal, 2010
45 sider.

Om

Læs mere om Ulf Stark

Læs portrættet af Ulf Stark – og talen til ham, da han modtog Nordisk Børnebogspris 1998 på Bogforum i København.

Læs mere om Læs mere om Ulf Stark

Nu er han igen, igen… aktuel med den snurrige lille fortælling ”Kyssedrengen”, hvor han – som så ofte før – dykker ned i ”barndommens land” med de uudtømmelige kilder.

Alle kysser – undtagen Ulf. Han har ikke kysset en eneste. Alle de andre har kysset en hel masse! Hans storebror har gjort det mindst hundrede gange, men hvem skal han prøve med? Det er nemlig – mener han – dumt at tage en, man godt kan lide, for hvad nu, hvis det ikke går godt?

Ulf og storebroderen, Bo-Sture og Per-Olof er gået ned på nudistbadestranden, hvor de tre store drenge – naturligt nok – kigger på damerne, men Ulf er slet ikke med på den slags:

”Har du set, Ulf? Flot syn, hva’?” sagde Bo Sture.
”Ja, meget, sagde jeg. ”Især halen.”
Min bror så på mig.
”Du kigger jo ikke engang derhen,” sagde han.
(…)
Jeg kiggede på en hvid vipstjert i stedet.
(side 9)

De tre store drenge mobber Ulf med hans store fiasko i sækkevæddeløbet til midsommerfesten sidste år – han gik lige på næsen og fik en blodtud! – og de mobber ham også med, at han aldrig har kysset en pige. Katarina – den sødeste pige i hele verden – kommer forbi, men hende tør han ikke kysse, for hvad nu hvis det ikke går godt. Han tør dog godt købe en is til hende den næste dag i stedet for at købe en fluesmækker, som han har fået besked på.

Storebroderen håner den lille kyssedreng Ulf og mener, at han da kunne prøve at kysse ”Den røde Hær”, der i virkeligheden hedder Berit med rødt hår og masser af fregner. Hun er en sej pige, der banker dem, der driller hende. Ulf går over til hende og foreslår, at de begynder at kysse, og det går ”Den Røde Hær” til på en meget pragmatisk måde, men med musik! Hun lover også at træne ham til sækkevæddeløbet omkring majstangen og siger direkte, at det er sjovt at være sammen med ham.

Vi kyssede og trænede hver eneste dag, ”Den Røde Hær” og jeg. (side 38)

Og det virker både på træningstilstanden og selvtilliden – og gæt på, hvem der vinder sækkevæddeløbet omkring majstangen!

Blot man har en hund og "goda kompisser", skal det aldrig gå helt galt i ens liv, sagde han på Århus Amts Skolebibliotekarforenings konference i Grenå for nogle år siden. Og man tror ham! – og hvis man så tilmed også får lov til at kysse på en, man godt kan lide, så er det helt sikkert, at det ikke går galt!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2010.