Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Læs & forstå matematik

”Læs & forstå matematik” er et materiale, der giver læreren en nødvendig viden om faglig læsning samt et enkelt og overskueligt redskab til at arbejde med faglig læsning i faget matematik.

Anmeldelser

 

”Læs & forstå matematik”
Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh
Alinea, 2011
71 sider.

Læs mere …

Materialet vil kunne bruges fra 4.-9. klasse og består af en trykt vejledning – altså bogen ”Læs & forstå matematik” – med kopisider og 6 plakater i A2-størrelse til ophæng i klassen. Ved køb af bogen kan plakater og kopisider downloades gratis fra Materialehylden.dk

Det er udpræget godt, at man nu snart i mange år har været klar over, at læsning ikke bare er en disciplin i faget dansk. Læsning er en nødvendig forudsætning for også at kunne arbejde med matematik, og derfor er det vigtigt, at læseundervisning foregår i alle fag, hvis den skal have den rigtige effekt.

Introduktionen henvender sig til læreren, og stoffet er relevant, grundigt og inspirerende og giver masser af gode ideer til at læse matematik, men det er selvfølgelig læreren, der skal formidle introduktionsteksten videre til eleverne.

De seks plakater er samtidig sider i bogen og kan bruges til at sætte op i klassen, og de handler om følgende:
1. Kend din bog – Hvordan er bogen bygget op?
2. Inden du går i gang
3. Du er i gang
4. Læsevejene
5. Opgaveløsning
6. Du er færdig

Bagest i bogen er der kopiark med opgaver, der relaterer sig til de seks plakater.

”Læs & forstå matematik” er et glimrende hjælpemiddel til matematisk læring, en metode til at tilegne sig viden og kunne i faget matematik.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2011.