Læselyst og læring

Det har aldrig været vigtigere end netop nu at være opmærksom på børns læselyst, for lige som de har lært at læse, holder de op med at læse – i hvert fald i bøger. Men det forunderlige er, at de fleste børn rent faktisk har masser af læselyst – bare det kan foregå i andre medier end bogen.

I ”Læselyst og læring” giver en række forfattere bud på, hvordan vi som lærere – sammen med eleverne – kan arbejde hen imod målet, nemlig at skabe, fremme og bevare læselysten.

Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser, og herefter sættes der fokus på formidlingens vigtige rolle. De sidste artikler i denne fornemme, vægtige og velredigerede antologi koncentrerer sig om litteratur som kilde til læselyst.

Vigtigheden af at blive en motiveret læser
Bo Steffensen beskæftiger sig i sin glimrende – den bedste i antologien! – artikel med læsning med hjernen (kognitionsaktiviteten) og læsning med hjertet (emotionsaktiviteten), og disse to aktiviteter er ikke hinandens modsætninger. Han argumenterer for, at læselyst kan opstå fra såvel litteratur, der appellerer direkte til vores følelser og umiddelbare oplevelse, som fra litteratur, der kræver bearbejdning og tankevirksomhed at finde ind til.

Øistein Anmarkrud og Ivar Bråten beskæftiger sig med motivationsbegrebet, og hvad der kendetegner et klasserum, hvor eleverne udviser interesse og glæde ved deres arbejde. Også Lene Herholdt beskæftiger sig med læsemotivation i sin artikel ”Læsemotivation – eksplicit undervisning gør det svære let”.

Anne E. Cunningham pointerer, at læsning udvikler kognitiv tænkning, ordforråd og viden om verden, og netop derfor er det vigtigt at kaste sine øjne i bøgerne.

Jorum Smemo beskæftiger sig med kendetegnene ved elever, der har mistet lysten til at læse, og så har Henriette Romme Lund interviewet børn, der elsker at læse, og børn, der hader at læse.

Formidlingens vigtige rolle
Jens Raahauge har skrevet en dejlig artikel – ”Læs op og slå på dine strenge” – om højtlæsning, noget, han praktiserer flere gange om ugen på Holmegårdsskolen i Kokkedal, hvor han er skoleinspektør. Den artikel er bare til at blive glad af!

Frederikke Winther giver i sin artikel indblik i teori og metode bag den mundtlige fortælling, og Trine May slår til lyd for det vigtige i, at børns øjne skal åbnes for fiktionen, forstået som noget, der findes i bøger og alle andre medier.

Forfatteren Cecilie Eken har skrevet om skriveglæde i folkeskolen, og hun fortæller om, hvordan hun arbejder i sine forfatterværksteder.

Litteratur som kilde til læselyst
”Hvad litteraturen kan, er ofte det rigtige…” skriver Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn. Litteraturen skal bruges til få indsigt i menneskelivets kompleksitet, og det skal opnås ved at gøre noget med litteraturen, fx filmatisere den.

Sofia Esmann giver gode anvisninger til, hvordan man kan læse ældre tekster, og så skal læreren huske at undervise i litteratur, pointerer hun.

Simon Skov Fougt argumenterer for at anvende raptekster, og Caroline Liberg slutter bogen med artiklen ”Tekster som engagerer”. Det er vigtigt – skriver hun – at teksterne appellerer til, at læseren er aktiv i en meningsskabende proces. Det kan nemlig skabe læselyst.

”Læselyst og læring” er en glimrende bog, der henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller er optaget af læselystens betydning for børns læring. Et absolut must som indkøb til lærerbiblioteket eller til en studiekreds på skolen eller i kommunen.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
August 2010.