”Latteren i hjertet”

En teenagedreng tager af sted med sin far til et sted i Centralasien. Faderen er ingeniør og tager sig af genopbygningsprojekter. Først langt henne i romanen går det op for en, at faderen er iraner, og at han og drengens mor i sin tid måtte flygte til Danmark på grund af forfølgelse og tortur. Man får også det indtryk, at forældrene har stået mange grusomheder igennem sammen, men nu er det som om, at de ikke kan komme videre sammen.

I den første tid bor drengen og hans far på den danske base Hamlet, men rykker senere ud i en lejlighed lidt uden for lejren. Drengen skal gå i en international skole i de måneder, faderen er udstationeret. På et tidspunkt møder drengen en meget karismatisk pige (nogenlunde jævnaldrende), som man kalder Vølven. Hun har tilsyneladende ikke lyst til at være i den traditionelle kvinderolle, men cykler rundt og spreder liv omkring sig.

Drengen bliver forelsket i hende og forærer hende på et tidspunkt en ting, men det er at gå over grænsen. Mændene i pigens familie forsøger efter værste evne at ave pigen, men på trods af hård og ubehagelig behandling får man ikke pigens lyst til at leve sit eget liv bøjet.

Det er ellers en vovelig affære at sætte sig op imod det mandsdominerede samfund, hvilket Vølvens søster har måttet erfare. Hun har fået sprøjtet syre i ansigtet og er blevet vansiret for evigt, da hun ikke indordnede sig! Det er meget barsk læsning – men sådan er det åbenbart! Og man bliver decideret vred, når man læser om en sådan umenneskelig behandling.

Bogen fortæller i et levende og poetisk sprog om de medmenneskelige dilemmaer, der kan opstå, når man uden at ville det, pludselig befinder sig midt i en anden kultur – og oven i købet midt i en krigszone.

I slutningen af denne fine ungdomsroman siger faderen om forholdet til drengens mor, da de er på vej hjem efter udstationeringen:
”Det er mærkeligt nok svært at leve sammen, når man har været sådan noget igennem. Man bliver underligt vrede på hinanden, selv om det er gået ud over begge to. Nogle gange er det svært at rette vreden det rigtige sted hen.”
”Jeg er gal,” siger jeg.
”Jeg forstår det godt. Jeg har aldrig mødt en pige som hende. Hun overgår selv din mor i den alder.” … (side 132)

”Latteren i hjertet” giver ikke noget endeligt svar på, hvordan det går – vil gå – med pigen, som man kalder Vølven, men ét er sikkert: pigen Vølven har gjort et uudsletteligt indtryk på drengen. Det samme har denne fine lille ungdomsroman af den eminente skriver Kåre Bluitgen gjort på denne anmelderen.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2009.