Lauras sang

At være forelsket i ens lærer er ikke noget nyt fænomen under solen. Laura - 15 år - forelsker sig - i al uskyldighed - i skolens unge lærer Anders Strandberg, der både kan skrive og spille saxofon. Det er naturligvis ikke noget, man taler med nogen om overhovedet, heller ikke med ens ultrasunde veninde Lena. Men én hemmelighed kommer sjældent alene, og til sidst er der så meget, de to veninder ikke længere fortæller hinanden, at de ikke er veninder mere.

I alle ven(inde)skaber kan man have brug for pauser, og Laura opdager, at hun har brug fra en sådan fra sin kernesunde og diskret dominerende veninde, der også har sit at slås med: faderen har fundet “en yngre model” i stedet for Lenas moder!

Laura opdager - i pausen - helt nye sider af sig selv, hun skriver bl.a. en boganmeldelse til den lokale avis - i øvrigt på opfordring fra Anders Strandberg - og den får hun mere end god respons på. Ved en fejltagelse afslører faster Annika, at moderen bærer på tragisk hemmelighed, men Laura tackler afsløringen på en fin og nænsom måde over for moderen, der på sin side får sat ord på sin dybe sorg.

Laura kan bedre og bedre lide den Laura, der toner frem. Hun tør stå alene, hun stoler på sig selv, hun får selvværd, hun bliver med andre ord sig selv! Også den jævnaldrende Stefan, der kan lave musik, får øjnene op for Laura. Det hele ender godt - uden at det bliver sødsuppe - Laura skriver en tekst (“Lauras sang”) til en melodi, der er komponeret af Stefan, og Lena og Laura nærmer sig langsomt hinanden igen, men med nye udgangspunkter og med en ny bevidsthed.

Det er en fin ungdomsroman, der kan læse fra 12 år. Katarina Kieri skriver godt og åbner den forunderlige “pigeverden” på en fin måde for læseren.

Bent Rasmussen, 15.8.03