Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Ligrøverne – Den dødsdømtes fortælling”

"Ligrøverne - Den dødsdømte fortælling" er en historisk roman om kampen for overlevelse i samfund (Irland og Skotland), hvor der just ikke råder nogen form for retfærdighed. Vi er i 1820´erne, og livet er urimeligt barskt og hårdt - dog med enkelte glimt af noget, der minder om sammenhold og venskab og om drømmen om Amerika.


Anmeldelser

"Ligrøverne - Den dødsdømtes fortælling"
Annemette Sørensen
Høst & Søn, 2011
176 sider.

 

Om

Om forfatteren

Annemette Sørensen (f. 1957) har tidligere skrevet "Fiskerdrengen og Emily", en børneroman, der foregår under englændernes bombardement af København i 1807. Hun er ligeledes forfatter til "Fangen på Djævleøen" (2009), der handler om Dr. Dampes fangenskab på Christiansø o. 1840, og til "Da freden kom" (2010), der foregår i dagene omkring befrielsen i maj 1945.

Toms og Seans far dør ved en arbejdsulykke, og det betyder fattiggården for de to brødre, moderen og de andre børn. Storesøsteren Caitlin kommer i tjeneste på det lokale gods, men kommer efter et stykke tid højgravid hjem. Det mere end antydes, at det er magthaverne, der har benyttes sig af "deres ret" til seksuelt at bruge sig den unge kvinde. Hun søger senere med sin søn til Dublin, men bliver taget i ulovligheder og sendt til Australien uden sin søn.

Også de to drenge søger mod storbyen, men mister kontakten med hinanden, og Tom slår sig sammen med Simon, der tjener penge ved at skaffe lig - helst ikke for gamle - til Doktoren. Et meget ubehageligt og naturligvis illegalt arbejde, som Tom efter et stykke tid forsøger at trække sig ud af, men for sent. Han bliver snuppet og dømt til døden.

Fangevogteren Will giver Tom mulighed for at nedfælde sine erindringer i de sidste timer af hans liv, og det benytter han sig af. Bogtrykker McIntyre på torvet stiller nemlig papir og skrivesager til rådighed og betaler 10 pund for erindringerne. Tom forsøger at få sig selv til at stole på, at fangevogter Will vil sørge efterkomme hans ønske om at overbringe 5 af de 10 pund til moderen på fattiggården. De andre 5 går nemlig til betaling for kost og logi og udgifter i forbindelse med hængningen.

Det er så Annemette Sørensens kompositoriske trick, at Tom fortæller historien, der bygger på virkelige begivenheder om nogle ligrøvere i Edinburgh. Ja, faktisk afsløres det allerede i 1. kapitel, hvordan situationen er for Tom: at rebet snart vil snære om halsen på ham.

Fin historie til brug i gruppearbejde og selvlæsning i faget historie!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Oktober 2011.