En lort med tusind ben
Så er Morten Dürr igen ude med en ny bog, der er knap så alvorlig, som han plejer van, og det er godt at mærke også denne side af et efterhånden super fornemt forfatterskab. ”En lort med tusind ben” handler om Emil, der bliver kaldt Frankenstein af Thor, og kammeraten Asger bliver kaldt Zombien. De to venner er trætte af at blive mobbet, men hvordan skal de få mulet Thor?
Anmeldelser

”En lort med tusind ben”
Morten Dürr
Illustrator: Anders Breum
Alvilda, 2010.
Om
Om forfatteren
Morten Dürr er MA i radiojournalistik og cand.mag. i film- og medievidenskab. Han har siden 1999 anmeldt film i Dagbladet Børsen og har siden 2004 udgivet en lang række bøger for børn og unge, hvoraf flere er oversat til andre sprog. Morten Dürr modtog i 2008 Ministeriet for Børn og Undervisnings Skriverpris for ”Slip aldrig Samiras hånd”.
”Ved du, hvor kedeligt det er at være den tolvte mand? Ham, der aldrig kommer med på fodboldholdet. Ham, der altid er reserve og aldrig kommer i kamp. Ham, som altid er til overs.
Tro mig, det er røvkedeligt. Det ved jeg nemlig alt om. For jeg var engang den tolvte mand. Og det var alt sammen Thors skyld. Thor, som saboterede mine fodboldstøvler. Thor, som stjal min plads på holdet. Thor, som fik mig til at ligne et fjols over for Felicia.
Men så fik jeg nok. En dag fandt jeg ud af, at sådan behøvede det ikke være. Thor skulle ikke holde mig nede længere, nu skulle det være slut. Og så lagde jeg en plan. En plan, der involverede to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs samt en håndfuld spræl-levende tusindben…” (Side 9)
Det er oplægget til en længere hævnaktion, og da der i natur og teknik bliver holdt oplæg om børneorm, får de to kammerater Emil og Asger en klam idé. De lægger en plan, der involverer to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs, en håndfuld spræl-levende tusindben samt masser af kinesisk krigskunst. Nu skal de én gang for alle få Thor ned med nakken, bl.a. med hjælp fra kinesisk krigskunst og den oldgamle kinesiske filosof og general Sun Tzu!
“Sun Tzu siger, at har man fem gange så mange soldater som fjenden, skal man angribe ham. Men er man blot jævnbyrdig med fjenden, skal man kun gå til angreb, hvis man har en rigtig god plan.
Jeg stirrede måbende på Asger. Tog han pis på mig?” (side 17)
“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juli 2010.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

