Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Minibillen og Tryllefeen”

”Minibillen og Tryllefeen” er en ny billedbog af evigunge Flemming Quist Møller (f. 1942), der har leveret en perlerække af originale billedbøger siden debuten i det fantastiske børnebogsår 1967 med ”Cykelmyggen Egon”, der er blevet trykt i mere end 15 – femten – oplag! ”Cykelmyggen og Dansemyggen” fra 2005 har for øvrigt rundet de 25.000 eksemplarer.

Anmeldelser

”Minibillen og Tryllefeen”
Flemming Quist Møller
Gyldendal, 2009
36 sider.

Om

Priser

1983: Kulturministeriets Illustratorpris (”Olga og kedsomheden”)
1988: BMF´s Børnebogspris (”Jungledyret Hugo”)
1991: Børnebibliotekarernes Kulturpris
1995: Søren Gyldendals Studierejselegat
2006: Gyldendals Børnebogspris
Orla-prisen – Bedste billedbog (”Cykelmyggen og Dansemyggen”)
2007: Silas-prisen

”Minibillen og Tryllefeen” er en rigt illustreret billedbog for de mindste med to af de yngste bifigurer fra "Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar" som hovedpersoner.

De to små er venner og kommer i bogen ud for mange oplevelser i naturen og i fantasiens verden, men det hele ender selvfølgelig godt. Der er 1.000 ting at kigge på i alle opslag – både fantastiske væsener og vaskeægte klyder og andre 'rigtige' dyr og planter.

Historien fortælles på små rimede vers med munterhed og drive og sjove pointer. Og bagerst i bogen er der en slags minileksikon, hvor man kan få finurlige ting at vide om mange af tingene på illustrationerne, fx om klydens liv – eller hvorfor troldes bussemænd er grønne. Her er masser af potentiale til endnu en Flemming Quist Møller-klassiker.

Jeg kan ikke lade være med – igen - at bringe noget af den smukke, smukke tale, som forfatteren Suzanne Brøgger holdt for Flemming Quist Møller, da han i 2007 modtog Det Danske Akademis ”Silas-prisen”:
”… Den oppebærende kraft i Flemming Quist Møllers historier er, at alle mennesker - og ikke specielt børn - har noget vanvittig farligt, men også noget uendelig småt og sårbart inde i sig. Vi kan alle sammen få et dask med den store avis og falde døde om, ligesom frødrengen kan blive slugt af en haj. Det, der er så småt i os, er næsten usynligt og ligeså gennemsigtigt som myggevinger. Egentlig er der ikke nogen, der ser det eller tager hensyn til det. Og så kommer Flemming Quist Møller med sine historier, der foregår lige nøjagtigt dér i det unævnelige, i det-er-der-ikke-noget-der-hedder. Det kommer gerne fra fjerne steder, en jungle, en drømme-ø og bliver plantet som fremmedagent i vores gennemkontrollerede myreflittige hverdag. Og det, der-ikke-hedder-noget, lader han cykle, han lader det danse, han lader det flyve og han lader det tromme. Og det, der ikke hedder noget, bliver levende og morsomt, en uafviselig kendsgerning. Herefter kan ingen komme og påstå, at det ikke findes. For det findes, både i og udenfor badekarret.”

Kilde: www.danskeakademi.dk

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Maj 2009.