Mod forventning

Nina Christensen har skrevet artiklerne ”På trods”, der beskæftiger sig med barndomssynet i Henrik Nordbrandts børneroman Tifanfaya (1990) og i hans selvbiografi Døden fra Lübeck (2002). Det er meget interessant læsning. ”Over alle grænser” er en artikel om Dorte Karrebæk som forfatter og illustrator med udgangspunkt i Karrebæks fornemme billedbog Den nye leger (2001). Endelig stilles der i ”Metafiktive træk i danske billedbøger” skarpt på forholdet mellem virkelighed og fiktion i nyere danske billedbøger. De analyserede eksempler er Louis Jensens og Hanne Bartholins De bortblæste bogstaver (2001) og Bogstavskolen (2002), Kim Fupz Aakesons og Lilian Brøggers Historien (2000) og Peter Mouritzens og Rasmus Bregnhøis Det gale alfabet (2003).

Bodil Kampp står for artiklerne ”Børnebogen som mødested”, der med Josefine Ottesens Eventyret om fjeren og rosen (1986) viser, hvordan børnelitteraturen kan opfattes som et mødested mellem på den ene side en voksen bevidsthed, der kommer til udtryk i den implicitte fortæller, og på den anden side en barnebevidsthed, som er indlejret i fortællingens implicitte læser. Kampps anden artikel hedder ”Senmoderne ungdomslitteratur”, hvor hovedeksemplerne er Kim Fupz Aakesons De gale (1992) og Per Nilssons Du og du og du (1998), og endelig stiller Bodil Kampps tredje artikel spørgsmålet ”Hvor er meningen?”, der dels er en udforskning af sammenhængen mellem børnelitteraturforskning, litteraturpædagogik og konkret analytisk arbejde med børnelitteratur, dels et opgør med en indholdsorienteret og ensidigt læserorienteret litteraturpædagogik i grundskolen. Fire områder har betydning i forhold til læsning af børnelitteratur – fremhæver Bodil Kampp – nemlig det, man kan finde frem hos læseren, i teksten, hos forfatteren og i det fælles kognitive arbejde med teksten, som foregår mellem elever og lærer. Louis Jensens roman Den kløvede mand (1999) analyseres på en inspirerende og øjeåbnende måde.

Anna Karlskov Skyggebjerg står for artiklerne ”Tabuet i det magiske rum”, ”Skyld, skam og sårbarhed” og ”Forfattere i dialog”. I ”Tabuet…” gøres der rede for nogle af de strukturelt og tematisk markante former, der i disse år kommer til udtryk i den fantastiske fortælling for børn. Eksemplerne er Anne Lilmoes´ Anna og Engel (2001), Hanne Kvists Drengen med Sølvhjelmen (1999) og Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte (1973). ”Skyld, skam…” er en fremragende analyse af Lene Kaaberbøls originale Skammer-serie (2000-2003), og endelig viser ”Forfattere i…”, at H.C. Andersens Reisekammeraten (1835) har været en iøjnefaldende inspirationskilde i Bent Hallers roman Mig og Fanden, Fortælling om et eventyr (2002).

Bodil Kampp skriver i slutningen af sin glimrende analyse – i artiklen ”Børnebogen som mødested” - af Josefine Ottesens Eventyret om fjeren og rosen:
”…Imidlertid tyder erfaringer fra de seneste års litteraturpædagogiske praksis og nyere litteraturpædagogiske teorier på at selv yngre børn fanger langt større dybder i litteraturen end voksne ofte forestiller sig. Mens børn ikke selv er i stand til at verbalisere alle deres indsigter og erfaringer, er den senmoderne børnelitteratur et tilbud til læserne om et sprog til deres egne oplevelser og anelser samtidig med at de får nye litterære erfaringer om menneskers liv med hinanden.” (side 57).

Her er masser af muligheder for at sætte væsentlige eksistentielle spørgsmål til debat - og ditto muligheder for at gribe fat i nyere børnelitteratur i undervisningen.

Mod forventning er det en dejlig bog, der henvender sig til alle med interesse for børnelitteratur og litteraturundervisning; dansklærere i folkeskolen, undervisere på ungdomsuddannelserne og til studerende på pædagog- og lærerseminarier, biblioteksskoler m.m.

Mod forventning er den inspirerende og givende, men ikke belærende. Den dækker et litteraturundervisningsbord op så stort som et sønderjysk kaffebord. Det er fornem læsning med overraskende vinkler, og den burde – hvis der var råd! - uddeles til alle dansklærere.