”Mor, må jeg få din pc, hvis du dør?”

Det er Susan Binau (f. 1964), medstifter af konsulentfirmaet Vfactor, netværksportalen Netværd og Danmarks Enfant Terrible, der pludselig får stillet en kræftdiagnose, og det er hende og ægtefællen Alan Binau, der fører ordet bogen igennem, men mange mennesker får stemmer i denne stærke bog: børnene, vennerne, veninderne, ægtefællen, behandlere, læger, ja, sågar healeren.

Fire børn fra 2 til 19 år bliver pludselig vidner til en svær situation. De tre ældste leverer tankevækkende ord. Malene: ”Ordet kræft er meget skræmmende for mig…”. Christian: ”Min mor skal altid være der til at lave risengrød og være skæg.” Det er også Christian, der leverer bogens titel! Malene: ”Jeg prøvede virkelig at finde en mening, men det var rigtig svært.” Christian: ”Jeg syntes ikke, det var et stort problem, at mor havde fået kræft, for vi grinede stadig.” Christina: ”Uden at være klog på andet end mine egne reaktioner, ved jeg i hvert fald, at jeg ville have fået det rigtig skidt, hvis ikke vi havde kunnet vende de mørke tanker med hinanden.” Christina: ”Hvis jeg skal nævne noget positivt ved at få en alvorlig sygdom i familien, så er det, at vores sammenhold i familien er blevet endnu stærkere.” Malene: ”Vi har klare aftaler om, at hvis der sker en af noget, så skal vi kigge efter en lysende og vælge den, der glimter mest.” Christian: ”Næh, jeg har ikke fået noget ud af sygdommen. Jeg synes, sygdom er nederen og uretfærdig.”

Forfatteren Jane Aamund har skrevet kloge ord i forordet. Hun skriver bl.a.: ”… At være kræftramt er som at leve et parallelt liv, hvor man pludselig bliver nødt til at leve intenst, at flytte sit fokus, at prøve at leve i nuet, og prøve at skille sjæl og krop. På den måde kan kroppen lide, mens sjælen hører dejlig musik, læser en god bog, ser en skøn film, eller har en værdifuld samtale. Det er det, man skal lære på denne rejse…” (side 6).

Bogen har et Appendix, hvor en overlæge skriver, en sygeplejerske, andre kræftpatienter fortæller og skriver, og der er gode råd til pårørende. Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse har skrevet en glimrende artikel, ”Far er død – hvem hjælper barnet?” – der er personlige beretninger om tab, og endelig har biskop Elisabeth Dons Christensen skrevet artiklen ”Hvor der er håb, er der liv”, en ikke helt uvæsentlig pointe.

Det er en meget stærk og modig bog at læse. Den giver klumper i halsen og tårer i øjenkrogene. Bogen vil være yderst relevant at indkøbe til lærerbiblioteket, og på grund af de tre børns fine bidrag vil dele af bogen kunne læses af 7.-10. klasserne.

Dejligt, at nogen i en svær situation har mod og kræfter til at skrive en bog af denne kaliber. Jeg ønsker alt det bedste for familien Binau!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
September 2008.