”Lille frøken Mus”

Derfor drager Musemor og Musefar en dag ud i den store verden for at finde en mand til lille frøken Mus. De spørger solen, men den mener, at regnen er mægtigere. Så går de til regnen, men den siger, at vinden er mægtigere end den. Og vinden siger stenen, for den bliver stående, når vinden blæser, men stenen mener bestemt, det må være oksen, der hvæsser sine horn på stenens krop, så småstenene drysser af den. Oksen kan heller ikke acceptere, at den er den mægtigste skabning. Det må være rebet, siger den. Når manden binder rebet om halsen på den, kan han dreje oksen til højre og venstre. Og så når musemor og musefar omsider frem til Rebet.
  -  Og vi kan stole på, at du er Jordens mægtigste skabning? spurgte musemor og musefar.
   - Nej, det er jeg ikke, svarede Rebet. - Hr. Mus er mægtigere end mig. Han gnaver i mig hver nat, når jeg ligger i stalden.

Sådan gik det til, at hr. Mus i stalden blev lille frøken Mus blev gift med hr. Mus ved et kæmpebryllup. Og siden den dag har musene altid giftet sig med hinanden. Så nær ved var det, og alligevel måtte man en lang omvej. Sådan er det med den kærlighed.

En sød lille eventyrlig fabel med alle ingredienserne. Nils Hartmann er en sikker - og hyggelig - mand ved computeren, og Birde Poulsen har leveret charmerende akvareldekorerede stregtegninger. Målgruppe: 5-7-årige.

Bent Rasmussen
Februar 2006.