Narnialogi
Narnia-seriens 4. bog - "Prins Caspian" - er som bekendt blevet filmatiseret og havde premiere d. 2. juli. Den 19. juni udkom C.S. Lewis´ originale historie "Prins Caspian" i nye udgaver både som hardback og paperback på Borgens Forlag. Nu har forlaget også udsendt pragtbogen "Narnialogi - Fra den sidste konges arkiver", der er formet som en interaktiv tidslinje baseret på bøgerne af C.S. Lewis.
Anmeldelser
Omtalte udgivelser:
"Narnialogi - Fra den sidste konges arkiver"
En interaktiv tidslinje baseret på bøgerne af C.S. Lewis
Af C.S. Lewis
Oversat af Mette Skot Perschke
Borgens Forlag, 2008
26 sider med pop-op, flapper og effekter
"Prins Caspian"
(Hardback og Paperback)
Af C.S. Lewis
Oversat af Niels Søndergaard
Borgens Forlag, 2008
208 sider
"Prins Caspian"
Af C.S. Lewis
Genfortalt med billeder fra filmen
Oversat af Mette Skot Perschke
Borgens Forlag, 2008
44 sider.
I "Narnialogi" kan man gå på opdagelse i Narnias univers og få overblik over alle historierne, deres forløb og kronologiske rækkefølge. Helt i overensstemmelse med Narnia-seriens idé kan man næsten gå ind i skabet, skubbe pelsfrakkerne til side og træde ind i Narnia. Og det interaktive går ikke på det elektroniske, det er real hands on.
I følge en læserundersøgelse i "The Telegraph" scorer Narnia-bøgerne højere end Harry Potter på en liste over alle tiders bedste børnebøger.
I følge forlagets pressemeddelelse kan man læse mere om læserundersøgelsen her.
I "Prins Caspian" er det onde tider i Narnia, så Peter, Susan, Lucy og Edmund tilkaldes for at hjælpe den unge prins Caspian i opgøret med hans grusomme onkel, kong Miraz.
I tilknytning til romanen har forlaget også udsendt en filmbog, hvor man får historien om Prins Caspian genfortalt i flotte billeder fra filmen med Ben Barnes i rollen som Prins Caspian.
Det er imponerende, at C.S. Lewis´ Narniaunivers stadigvæk - over 50 år efter bøgerne udkom - har en næsten magisk tiltrækningskraft på unge og ældre læsere.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Juli 2008.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

