Noni siger nej
Mange mennesker - både voksne og børn - har en rigtig grim "talefejl": vi kan ikke sige nej! En "talefejl", som godt kan give visse problemer i tilværelsen, hvis ikke den bliver kureret.
Anmeldelser
"Noni siger nej"
Tekst: Heather Hartt-Sussman
Illustrationer: Geneviéve Côté
Oversat af Karen Kristensen
Forlaget Arvids, 2011
32 sider.
I billedbogen "Noni siger nej" kan Noni en masse ting, binde sine snørebånd, hoppe på et ben, mens hun tæller til 100, hjælpe sin mor, osv., men hun kan ikke sige nej. Og det er allersværest at sige nej til bedsteveninden Susie, der gang på gang træder over Nonis grænser - og vel at mærke uden at Noni får sagt fra.
Men en dag bliver det alligevel for meget for Noni, der eksploderer i et rungende "NEJ!"
Til hendes store overraskelse accepterer Susie hendes nej, og Noni erfarer, at det ikke er farligt at sige fra. Man kan godt være gode venner alligevel. Ja, måske er det lige frem en nødvendighed, at man kan sige stop!
Det handler selvfølgelig om at stå ved sig selv, at blive den, men gerne vil være, og det er "Noni siger nej" et rigtig godt og enkelt bud på.
En lille herlig billedbog for børnehavebørn og børn i indskolingen.
Det er illustratoren Geneviéve Côté, der har lavet de dejlige illustrationer til "Noni siger nej".
Geneviéve Côté lavede også illustrationerne til den fine billedbog "Den lille ordfanger" (Forlaget Arvids, 2009), der handler om begyndende demens. Mormor glemmer ting og ord, men barnebarnet. Elise er god til at opfange mormors signaler og på sin facon hjælpe hende…
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2011.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

