”Øremanden”

Ida Jessen fortæller selv om historiens oprindelse:
"Engang fortalte Anna (datteren. Red.), hvordan hun som helt lille havde været bange for Øremanden, ham der kommer og klipper ørene af børn, der sover. Ingen havde fortalt hende om ham, og dog havde hun troet fuldt og fast på ham.
Sommeren 2004 regnede og regnede det, og vi kedede os i sommerhuset. Midt i det hele kom vi i tanker om Øremanden igen og blev enige om at skrive en bog på vers om ham. Hver morgen satte vi os ved bordet og drøftede, hvilket element af historien vi nu var nået til, og bagefter gik vi i gang med at finde ord, der var velegnede at rime på. Indimellem røg sætningsforslagene frem og tilbage over bordet, til andre tider kunne der være tavst i halve og hele timer. Men hver dag faldt et nyt digt på plads, og da ferien var slut, var teksten det også."

Det er nat og lygtepælen lyser.
På vejen går en gammel mand og nyser.
Jeg ser ham fra mit vindue og jeg gyser.
Hvorfor går den gamle mand dog der og fryser?

Det er første strofe i billedbogen. Øremanden er ikke hyggeligt beskrevet, og pigen er alene i "nattens store sæk." (Flot udtryk!) Hun føler sig mærkeligt tiltrukket af Øremanden, forlader huset og glider ud i natten. Øremanden viser sin kæmpestore saks, der klipper ørene af børn, der sover. Pigen ser en pose, der vælter - og ud af posen vælter - ja, gæt en gang! - ører i rødt, gult og blåt. "Din øreslagter, hvor er du led!", råber pigen - men i det samme vågner hun med et sæt. Hun går hen til vindue, hvorfra hun ser en mand komme slæbende med to kæmpe indkøbsnet…… Det er far, der kommer hjem fra indkøb.

Det er en dejlig og uhyggelig historie, som trioen, Jessen & Jessen & Josefsson har begået. Cato Thau-Jensen bruger collageteknikken i sine finurlige illustrationer og medvirker i høj grad til, at det hele går op i en højere og meget flot helhed.

En flot, kreativ, anderledes og - helt sikkert - sidde-på-skødet-billedbog!

Bent Rasmussen
Februar 2006.